Vi søger en sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder med interesse for demens. Har du lyst til at planlægge, koordinere, afholde og evaluere meningsfulde aktiviteter til demensramte beboer i en hverdag præget af nærvær og livsglæde? Så leder vi efter dig.
Vi kan tilbyde et fagligt spændende og meningsfuldt arbejde, hvor vi er sammen om at skabe en værdig og tryg hverdag for vores beboere.
Plejecenter Tinghøj i Hammel er et specialiseret hjem for borgere med moderat til svær demens. Vi har 40 boliger fordelt på 6 mindre bomiljøer, samt et 'Forsamlingshus', der danner ramme om sociale aktiviteter og arrangementer.
Vi søger en ny kollega (aktivitetsmedarbejder) i en kombistilling med 15-20 timer om ugen, hvor du planlægger, koordinerer, afholder og evaluerer meningsfulde, demensvenlige aktiviteter med vægt på beboernes selvbestemmelse og livskvalitet for vores 40 beboere i et tæt samarbejde med dine kolleger, de frivillige, ledelsen og øvrige samarbejdspartnere. Dertil giver du fast pleje og omsorg til beboerne på et timeantal, du selv har indflydelse på. Der er brug for dig både dag/aften og ved arrangementer i weekender. Dine 15-20 aktivitetstimer og dine resterende timer i plejen ved beboerne planlægges i dialog med dig, arbejdstidsplanlæggeren og din leder. Du vil således have indflydelse på din arbejdsplan.
Vores kerneopgave er at give vores beboere en værdig og meningsfuld tilværelse med udgangspunkt i den nye ældrelov. Beboernes selvbestemmelse, gensidig tillid og et tæt samarbejde med civilsamfundet er centrale elementer og vi arbejder personcentreret og forsøger altid at tilpasse hverdagen til den enkelte beboer. Vi går op i faglig kvalitet, læring og udvikling, og den daglige sparring foregår i tæt samarbejde med centersygeplejersken, vores to interne demenskoordinatorer, ledelsen og kommunens demenskonsulenter. Vi har løbende teammøder, tværgående møder, beboerkonferencer og supervision. Indimellem har vi også VISO-forløb og i efteråret 2025 har vi besøg af demensrejseholdet fra SST. Hos os får du en spændende og varierende arbejdsdag. Ikke to dage er ens, når man arbejder på Plejecenter Tinghøj.
Som aktivitetsmedarbejder på Plejecenter Tinghøj er du koordinator og tovholder for vores dygtige flok af frivillige borgere, der kommer på Tinghøj flere gange om ugen til stor glæde for vores beboere. Du vil bl.a. udarbejde aktivitetskalender og gå i dialog med dine kolleger og ledelsen om meningsfulde aktiviteter for vores beboere. Dertil bliver du onboardet sammen med et team af dygtige kolleger fra sundhedsfremme- og forebyggelsesafdelingen som en del af en ny organisering af aktiviteter på Plejecentrene i Favrskov Kommune pr. 1. januar 2026. Du deltager derudover fast på bruger- og pårørenderådsmøde fire gange årligt med afdelingslederen og er fast deltagende ved diverse arrangementer på Plejecenter Tinghøj.
Du vil i plejen varetage helhedsplejen af vores demensramte beboere. Vi arbejder i teams og har kontaktpersonsordning, hvor du sammen med en kollega vil være kontaktperson for udvalgte beboere. Arbejdsfællesskabet på Tinghøj er tværfagligt og består af SSH'er, SSA'er, sygeplejersker, pædagoger, en centersygeplejerske, en aktivitetsmedarbejder, en assisterende leder samt en afdelingsleder. Vi er en blandet flok, hvad angår alder og erfaring, og vi elsker at bruge humor i dagligdagen og grine sammen. Vi drager omsorg for og har tillid til hinanden og forsøger at sige tingene, som de er.
Dine faglige kvalifikationer
- Du er uddannet med en relevant sundhedsfaglig baggrund og har lyst til at arbejde i demensspecialet.
- Du har hjertet på rette sted og forstår at have beboeren i centrum i de daglige opgaver.
- Du kan inddrage beboerne i hverdagens aktiviteter.
- Du kan arbejde i teams og ønsker at blive en del af et fællesskab, hvor sparring og fælles læring vægtes højt.
- Du kan dokumentere i den elektroniske omsorgsjournal.
- Du har kyndige skrivefærdigheder på dansk.
- Du arbejder systematisk og har "blik" for langtidsplanlægning/aktivitetskalender og lignende.
- Du kan planlægge, koordinere, udføre og uddelegere aktivitetsopgaver i et tæt samarbejde med ledelsen og øvrige samarbejdspartnere.
- Du er tydelig og professionel i din kommunikation.
Dine personlige kvalifikationer
- Du er pålidelig og har omtanke for dine kolleger.
- Du har tålmodighed og kan bidrage til en rolig atmosfære.
- Du er glad og positiv og møder hverdagens udfordringer med godt humør.
- Du ser muligheder i forandringer og arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø.
- Du kan tale konstruktivt og ærligt om det, hvis noget er svært.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte os for uddybende oplysninger om stillingen eller for at aftale tid til et besøg på Plejecenter Tinghøj.
Assisterende leder Katja Lisbjerg Krabsen på tlf. 30 45 85 78 eller mail kkr@favrskov.dk
Afdelingsleder Dora Lasthein Molly-Søholm på tlf. 23 46 27 89 eller mail dlas@favrskov.dk (Dora afvikler dog ferie i uge 44 og uge 45).
Stillingen opslås som en fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for dialog om timeantallet.
Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfristen er søndag 16. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag formiddag 20. november 2025.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Tinghøj Hammel, Jagtvej, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5407f9cb-b155-4ea9-a599-d51e74abb64f