BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Favrskov Kommune, Ejendomscentret, søger en dygtig og engageret arkitekt til at berige vores team med kreativitet, faglig dygtighed og en positiv tilgang til vores mange udfordrende opgaver.
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse den 1. januar 2024 eller tidligere.
Jobbets indhold
Som vores nye arkitekt vil du få mulighed for at dykke ned i en bred vifte af opgaver, herunder analyser, behovsafklaring, brugerinddragelse, skitsering og i nogen grad deltagelse i byggeriets gennemførelse. Vi forventer, at du kan omsætte brugernes ønsker til konkrete, visionære forslag og samtidig agere som faglig sparringspartner.
Der vil være opgaver inden for alle typer af kommunalt byggeri fra klubhus til skolebyggeri. Helt konkret kommer du til at spille en central rolle i vores kommende skolebyggeri, hvor din evne til at inddrage interessenter, rådgivere og myndigheder frem mod byggestart vil komme i spil.
Dine faglige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse som arkitekt, enten som cand.polyt. i arkitektur eller som cand.arch. Du skal have et par års relevant erfaring for at komme i betragtning til en ansættelse, gerne fra en lignende stilling.
Har du erfaring med at arbejde med bæredygtighed i byggeriet, er det en fordel, ligesom det også vil vægte positivt, hvis du har nogen erfaring med udbudsregler, AB-systemet samt en vis viden om byggeriets regler generelt.
Dine personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er en holdspiller med selvstændighed og initiativ. Du skal være god til at kommunikere, både med ord og visuelt. Det må din ansøgning gerne demonstrere. Vi sætter pris på initiativ, åbenhed og hjælpsomhed – og et godt grin midt i en hektisk hverdag.
Om arbejdspladsen
I Ejendomscentret i Favrskov Kommune er vi omkring 75 dedikerede medarbejdere, hvoraf ca. 60 er beskæftiget som servicemedarbejdere i Drift og Serviceenheden. I Bygningsenheden, som du bliver en del af, er der administrativt personale samt fem medarbejdere med byggeteknisk baggrund og tre medarbejdere med energiteknisk viden og to, der har ansvaret for den kommunale rengøring og kantineservice.
Dine kollegaer vil inkludere bygningskonstruktører, maskinmestre, driftsfolk og akademikere. Du vil finde dig selv i et varieret miljø af mennesker, der alle bidrager med deres særlige færdigheder og kompetencer. Vi lægger vægt på et stærkt sammenhold og samarbejde, så du vil altid have støtte og input til dine opgaver.
Vi arbejder hver dag med at skabe gode fysiske rammer for vores borgere og medarbejdere, og vores indsats bringer os ofte i centrum for opmærksomhed.
Vores arbejdsmiljø er præget af den udvikling, der finder sted, både på vores eget og på brugerens område. Derfor er fleksibilitet og kreativitet nødvendige egenskaber i vores daglige opgaveløsning.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder
- en spændende stilling med faglige udfordringer
- gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- en arbejdsplads med et stærkt engagement og en udstrakt grad af frihed under ansvar
- mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi har flekstid, og du kommer til selv at skulle tilrettelægge mange af dine arbejdsdage, da mange møder og aftaler holdes uden for huset. Du skal forvente lidt mødeaktivitet om aftenen, da vi møder borgerne og brugerne, når de har tid.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Herudover vil der være mulighed for at forhandling af tillæg efter principperne for Ny Løn.
Du får kontorarbejdsplads på Torvegade 7, 8450 Hammel
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Ertmann på mobil 21 65 75 81.
Ansøgningsfrist
Søndag den 12. november 2023
Samtale
Vi holder samtaler mandag den 20. november 2023.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ejendomscentret, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925514