Barselsvikariater til sygeplejegrupperne i Hammel og Ulstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da storken flyver over os, er vi kommet i den heldige situation, at vi har fået mulighed for at ansætte endnu et par dygtige sygeplejersker i vores skønne teams! Derfor har du nu chancen for at blive en del af Favrskov Kommunes teams af sygeplejersker og assistenter i Sygeplejen Ulstrup eller Hammel.

Sygeplejen i Ulstrup og Hammel er to teams, som hver består af ca. 15 sygeplejersker og 8 social- og sundhedsassistenter med hver deres særlige kompetencer. Hos os vægter vi kvalitet og udvikling højt, og vi er specialiserede inden for bl.a. palliation, klinisk vejledning, sår og meget andet. Derudover har vi fokus på at sikre et trygt læringsmiljø til alle vores elever og studerende samt nyansatte.

I Favrskov Kommune tror vi på, at tværfagligt samarbejde omkring borgeren giver de bedste borgerforløb, den bedste pleje og sygepleje og det bedste arbejdsmiljø. Derfor er vi organiseret i tre faste teams, hvor hjælpere, assistenter og sygeplejersker samarbejder om at løse opgaverne med borgeren i centrum.

De faste teams giver rum til sparring og faglig udvikling.

Hvert team mødes en gang om måneden med visitationen, rehabiliteringsteamet, ensomhedskoordinator osv. til tværfaglig sparring og udvikling i forbindelse med vores borgergennemgange.

I både Ulstrup og Hammel er der skønne kollegaer, frihed under ansvar, frisk luft, højt til loftet og et særligt fokus på at skabe et godt og trygt arbejdsfællesskab hele vejen rundt!

Derudover kan vi tilbyde

  • en ledelse, der vægter fleksibilitet, konstruktiv feedback, tillid og et godt arbejdsmiljø
  • en ledelse, der har fokus på arbejdsfællesskaber og på, hvordan vi hver især kan spille hinanden endnu bedre
  • en individuel tilrettelagt introduktion – og mulighed for tilknyttet mentorordning
  • en arbejdsdag med planlagte og akutte opgaver
  • tværprofessionelt samarbejde
  • mulighed for at yde sygepleje på vores sygeplejeklinikker og i borgerens eget hjem.

Vi har brug for dig, som
  • både kan være nyuddannet og har mod på at lære nyt, eller er erfaren og har stor faglig viden med sig
  • motiveres af samarbejdet med borgeren i centrum
  • har fokus på kvalitet og udvikling i sygeplejen
  • kan arbejde selvstændigt og byde ind tværprofessionelt
  • prioriterer tæt og ligeværdigt samarbejde med hjælpere og assistenter
  • tror på og arbejder ud fra værdier som tillid, dialog og arbejdsglæde
  • er fleksibel som kollega og bidrager til et trygt arbejdsfællesskab
  • brænder for at vidensdele og kvalitetsudvikle i hverdagene.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende job, hvor dine sygeplejefaglige kompetencer og din evne til at samarbejde bliver brugt. Du får en hverdag med mange forskellige opgaver og mange muligheder, gode kollegaer og ledelse tæt på.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er i konstant udvikling, og hvor opgaverne er i fokus. Vi lægger vægt på grundig introduktion og oplæring samt et godt samarbejde.

Vi kan tilbyde dig en stilling på 37 timer om ugen – eller efter aftale, med arbejde hver 4. weekend i gennemsnit og meget lav vagtbelastning på maks. 4-6 aften- eller nattevagter på 12 uger.

Du kommer til at møde ind i sygeplejegruppen, som har adresse på Plejecenter Anlægget i Ulstrup eller på Skaghøj i Hammel.

Barselsvikariatet i Hammel er fra 1. januar 2024 til 31. august 2024.
Barselsvikariatet i Ulstrup er fra 1. februar 2024 til 31. december 2024.

Skriv gerne præference for ansættelsessted i ansøgningen, hvis du har dette.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist den 22. november 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. november 2023 om formiddagen.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sygeplejerske.

Ugentligt timetal: 37 timer – eller efter aftale.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen i Ulstrup Sofie Lynge Helbech på tlf: 30 16 74 67 eller på mail: shel@favrskov.dk

Du er også velkommen til at ringe til sygeplejekoordinationen Ulstrup eller Hammel på tlf. 89 64 14 14, tast 3 for Hammel og 4 for Ulstrup, hverdage mellem kl. 9-12 eller kl. 13-15 for at tale med en sygeplejerske.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest samt reference.

Kørekort er et krav, da du vil få brug for at komme rundt til borgerne, enten i bil eller på elcykel.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygepleje Hammel, Elmevej, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939382

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet