Ejendomscentret søger en kompetent ejendomsservicetekniker eller en person med en tilsvarende håndværksmæssig uddannelse til ansættelse den 1. august 2026 (eller efter nærmere aftale) i Ejendomscentrets Team Nordøst og med udgangspunkt fra det nye plejehjem Vinterslev i Hadsten.
Plejehjemmet er nybygget og tages i drift ultimo 2026
Ejendomscentret består af 71 medarbejdere, fordelt med 13 medarbejdere i Bygningsenheden, en Drifts- og serviceleder samt fire driftsteams med hver deres Teamkoordinator. Der er 58 servicemedarbejdere ansat i Ejendomscentrets driftsteams.
Ejendomsservice varetager de daglige mindre vedligeholdelsesopgaver inden for Ejendomscentrets kerneopgave som er:
- udvendig og indvendig drift af Ejendomscentrets bygninger.
- drift og servicering af bygningernes tekniske anlæg, så som varme, ventilation og andre tekniske
installationer, samt styring af disse i CTS systemet. - kontakt til- og samarbejde med Ejendomscentrets kunder samt eksterne håndværkere.
- kontakt til- og samarbejde med andre Teams/afdelinger i Ejendomscentret.
- service samt opsætning af sensor, nødkald samt pir.
- vedligeholdelse af udenoms arealer.
Din dagligdag vil blive omskiftelig og karakteriseret ved mange forskellige opgaver, der skal undersøges og løses som selvstændigt arbejde eller i samarbejde med dine kollegaer i Teamet, de øvrige teams samt med Bygningsenheden. Du må være forberedt på, at vi er ambitiøse i vores opgaveløsning, men at vi også lægger vægt på, at der er plads til at tænke nyt - og have det sjovt.
Din personprofil afspejler, at du
- brænder for at arbejde med mindre vedligeholdelsesopgaver og har erfaring hermed, herunder, at kunne se og forstå helheden i vedligeholdelses- og serviceopgaver.
- kan arbejde såvel selvstændigt som tilrettelægge egne arbejdsopgaver, men også forstår at arbejde i team og medvirke til at udvikle samarbejdet i et team.
- sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, som alle vil være tilfreds med.
- forstår at arbejde inden for de fastsatte rammer og er ansvarsbevidst over for dine forskellige arbejdsopgaver som kommer ind og som du selv iværksætter qua din daglige gang i de forskellige bygninger.
- er serviceorienteret og forstår at kommunikere konstruktivt med de mange forskellige brugere som Ejendomscentret arbejder sammen med.
- har IT-kendskab og behersker 'Office-pakken' på brugerniveau og gerne erfaring med andre IT- værktøjer.
- har kørekort til kategori B.
I Ejendomscentret finder du
- gode kolleger, der åbent og uhøjtideligt arbejder såvel selvstændigt som i team om at løse de mange opgaver, som Ejendomscentret har ansvaret for.
- en attraktiv og aktiv arbejdsplads med mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver og med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
- kolleger, der ligesom dig, brænder for og forstår at gøre en forskel, der sikrer det bedst mulige resultat i en effektiv hverdag.
- Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede fagorganisation.
- Der indhentes børne- og straffeattest.
Du er velkommen til at kontakte Drifts- og Serviceleder Nils Thøger Jensen på tlf. 21 62 76 74 eller Teamkoordinator Peder Enevoldsen på tlf. 21 62 87 17 hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist:
17. juni 2026
Det forventes, at der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ejendomscentret, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/34ce42f4-208a-45b2-8af8-ee5bffdc6a8a