Søger du nye udfordringer? Ungetilbuddet Carma søger tre nye kolleger, da to gode kolleger er på vej videre i deres karriere og en skal på barsel. Vil du være med til at skabe et sted, hvor unge ikke bare støttes – men tager del i deres eget fællesskab?
Ungetilbuddet Carma er et socialpsykiatrisk tilbud for unge mennesker mellem 18 og 30 år. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang og tilbyder støtte til unge, der står over for psykiske og/eller sociale udfordringer. Carma består af et § 107-botilbud med 15 boliger samt et § 85-mestringstilbud, som primært retter sig mod unge, der tidligere har boet i Carma. Alle ansatte arbejder inden for begge paragraffer.
Vi tilbyder både individuel støtte og støtte baseret på fællesskabets muligheder. Vi ser sammenhængen mellem disse to aspekter som fundamentet i arbejdet med at støtte de unge i at opnå større selvstændighed og mestre deres liv. Fællesskabet er et aktivt rum for læring, relationer og udvikling, hvor der arbejdes med alt fra praktiske færdigheder til selvværd og sociale kompetencer. Vi arbejder aktivt med indefra-perspektivet og anerkender, at de unge er eksperter i eget liv og afgørende medskabere af Carma som helhed.
De unge bor i egne boliger tæt på fællesområder, hvor de sammen tager ansvar for madlavning, praktiske opgaver og fælles aktiviteter. Alle unge har en personlig handleplan, der afspejler deres ressourcer, drømme og håb.
Vi søger dig som kan se dig selv, i det meste af dette:
- Du er uddannet socialpædagogisk, sundhedsfagligt eller noget i den boldgade.
- Du har erfaring med psykisk sårbarhed. Gerne med særlige kompetencer inden for fx autisme, ADHD, selvskade, OCD osv.
- Du finder mening i Recovery-orienteret rehabilitering, Ikke kun som metode, men som menneskesyn.
- Du trives i fællesskabsorienteret arbejde, men kan også selvstændigt drive processer og relationer.
- Du er nysgerrig og vægter en respektfuld dialog. Både over for unge, kolleger og ledelse.
- Du tror på forskellighed skaber den bedste dynamik og giver de bredeste faglige perspektiver.
- Du ser dokumentation som en del af din faglighed, ikke en fjende.
- Du er typen, der både tør udvikle og følge ting til dørs.
- Du har arbejdet med eller har kendskab til DAT, LA2 eller Åben Dialog.
- Du har et kørekort, men egen bil er ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et arbejde med reel mening og høje faglige ambitioner
- En tværfaglig ramme, hvor du kan præge retning og udvikling
- Ekstern supervision og løbende kompetenceudvikling
- Kolleger, der både vil hinanden og faget – inkl. studerende, elever og koordinator
- Et stærkt hus med samarbejde på tværs
- Fokus på både individuel faglighed og fælles kultur
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og individuel forhandling.
Praktisk information
Vi søger to faste stillinger samt et barselsvikariat, med mulighed for 37 timer/ugen.
En fast stilling og et barselsvikariat på 1 år - begge stillinger med opstart 1. april 2026 og en stilling med opstart 1. juni 2026, eller efter aftale.
Arbejdstid mellem kl. 7.00-23.00 på hverdage og 9.00-23.00 i weekender/helligdage. Der arbejdes pt. hver 3. weekend. En del af arbejdstiden er selvtilrettelagt.
Der indhentes udvidet straffeattest og referencer.
Ansættelsesproces
- Ansøgningsfrist: 18. februar 2026
- Dato for samtale: 24. februar 2026
- Under samtalen vil du blive interviewet af én eller flere unge, samt deltage i en klassisk ansættelsessamtale med ansættelsesudvalg.
Vil du vide mere?
Kontakt AMR Sarah Askløf på tlf. 20 49 79 38 eller Jørn Rod, områdeleder på tlf. 20 32 34 74. Send en SMS, så laver vi en aftale om, hvornår du bliver ringet op.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungetilbuddet Carma, Eriksminde, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/76beab20-e68c-4784-99fd-4723bd9dea15