Brænder du for at arbejde med faciliterede læringsforløb, idrætsaktiviteter og samværstilbud - så kig her!
Da en’ af vores trofaste medarbejdere har valgt at gå på pension, har du nu en unik chance for at komme til at arbejde med facilitering af forskellige typer af gruppe- og samværstilbud til borgere med psykisk sårbarhed. Stillingen er ledig fra 1 august.
I et tæt samarbejde med fire andre dedikerede medarbejdere får du ansvaret for områdets værestedstilbud, læringsgrupper og idrætsaktiviteter. Gruppe- og aktivitetsområdet er i disse år i en spændende udvikling, så vores opgaver vil uden tvivl ændre sig over tid.
’Værestederne’ tilbyder samværsaktiviteter til borgere med psykisk sårbarhed og har på skift åbent i Hammel, Hinnerup og Ulstrup både formiddage og aftner. Du skal derfor være indstillet på at arbejde til kl. 20.00 et par dage om ugen. Du kan læse mere om vores værestedstilbud her: Væresteder | Favrskov.dk
’Læringsgrupperne’ tilbyder læringsforløb til borgere med psykisk sårbarhed, der ønsker at blive lære at håndtere angstsymptomer, styrke eget selvværd, eller arbejde med egen recovery i et kreativt gruppeforløb. Du kan læse mere om vores gruppeforløb her: Gruppeforløb | Favrskov.dk
’Idrætsaktiviteterne’ er en del af et nyt samarbejde med idrætsforeningen ’Krop og Sind Favrskov’, hvor vi i en tæt samskabelsesproces tilbyder forskellige idrætsaktiviteter hver uge. I år har vi et særligt fokus på den yngre målgruppe, men vores vision er, at alle borgere med psykisk sårbarhed skal have adgang til sunde fritidstilbud og mulighed for at dyrke idræt i foreningsregi. Du kan læse mere om KSF her: KSF | Krop & Sind Favrskov
I Social og Psykiatri har vi en fælles overordnet vision ”Sammen om et sundt og værdigt liv" og tilbyder indsatser ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, der støtter borgerne til at realisere deres egne håb, ønsker og drømme. Målet er altid, at borgerne oplever et tilfredsstillende og meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed.
Vores faglighed praktiserer vi ud fra en ’dialogisk praksis’, der kendetegner den måde vi omsætter den recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i vores daglige arbejde, gennem vores væren og handlinger. Vi tilstræber altid, at nysgerrighed, åbenhed og ligeværdig dialog er centrale elementer i samarbejdet – både i det kollegiale fællesskab, i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og i mødet med borgerne og deres netværk.
Vi tilbyder dig således et superspændende og meningsfuldt fuldtids arbejde, med høj grad at indflydelse og medbestemmelse i en veldreven og overskuelig organisation med en meget stærk faglighed og menneskelige værdier.
Vi leder efter en medarbejder, der først og fremmest kan genkende sig selv i den recovery-orienterede tilgang og som har relevant erfaring fra socialområdet. Dig, der dels kan arbejde selvstændigt, men som også kan indgå i et tæt og ligestillet samarbejde med borgerne, kollegateamet og andre relevante samarbejdspartner.
Hvis du vil høre mere om den spændende stilling kan du kontakte afdelingsleder Sussanne Dehn-Andersen på mail: sude@favrskov.dk eller mobil 23 49 24 43. Send en SMS hvis jeg ikke svarer på opkaldet, så ringer jeg tilbage.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social og Sundhed, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a88de3ba-f053-4867-b012-aa4f6368b3ca