Er du skarp til sortering? Kan du kende forskel på flamingo og tagpap med bind for øjnene? Og har du lyst til at bidrage til den grønne omstilling med et smil på læben og en skovl i hånden? Så er du måske vores nye genbrugsvejleder i flexjob!
Hvad går jobbet ud på?
Som genbrugsvejleder i flexjob får du en central rolle i driften af genbrugspladsen. Du vil hjælpe med at sikre, at pladsen er funktionel, ren og overskuelig, samtidig med at du vejleder borgere i korrekt affaldssortering. Det er dit ansvar at sikre, at pladsen fungerer effektivt og fremstår indbydende, så borgerne får den bedste oplevelse, når de besøger genbrugspladsen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At hjælpe vores besøgende med at sortere deres affald korrekt – fra gamle skotøjsæsker til udtjente motionscykler.
- At sikre, at pladsen fremstår pæn, overskuelig og indbydende.
- At tage en god snak med folk – både om affald og alt det andet, vi deler her i livet.
- At holde øje med, at affald ikke havner det forkerte sted – pizzabakker og plast, vi kigger på jer!
Hvem er du?
Vi leder efter en fleksibel og pålidelig kollega, der:
- Har interesse for miljø og affald – og måske allerede ved, at plast ikke bare er plast.
- Har lyst til at arbejde udendørs – i både solskin og regnvejr.
- Møder folk med venlighed og tålmodighed – og har et glimt i øjet.
- Måske har erfaring med affaldshåndtering eller lignende, men vigtigst af alt: har lyst til at lære og gøre en forskel!
Hvad tilbyder vi?
- Et meningsfuldt job, hvor du hjælper borgerne med at gøre noget godt for miljøet.
- En fleksibel og afvekslende arbejdsdag, hvor du både er ude og inde.
- Grundig oplæring, mulighed for faglig udvikling og gode kollegaer med humor og holdånd.
- Spændende og alsidige arbejdsdage – og måske en god historie eller to fra ”rest efter sortering”.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Arbejdstid på cirka 10-16 timer ugentligt, fordelt på hverdage og weekendvagter. Du vil indgå i en vagtplan sammen med dine kollegaer og have weekendvagter hver anden weekend.
Stillingen er et flexjob.
Ansøgning
Er du klar til at blive en del af vores afdeling? Så send din ansøgning og CV via knappen ”Søg stillingen” senest den 31. maj. Du er også velkommen til at sende en kort ansøgningsvideo – det vigtigste er, at vi får et indtryk af, hvem du er. Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke for længe med at række ud.
Har du spørgsmål, så kontakt driftsleder for affald Sune Petersen på 51 37 04 50
Kom og gør en forskel sammen med os – én flamingokasse ad gangen!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Favrskov Forsyning A/S, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f32d3bed-764d-4cf6-a538-04b340f8426f