Bliv logopæd i et højt specialiseret neurorehabiliteringsteam på Hammel Neurocenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En fast stilling som logopæd ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse pr 1. december 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr uge.

Om stillingen
Vi søger en logopæd, med erfaring inden for neurorehabilitering. Du skal have mod på og interesse for at arbejde med patienter med svære erhvervede hjerneskader i de tidlige faser. Fagligheden er naturligvis i højsædet samtidig med, at vi lægger vægt på et anerkendende arbejdsmiljø. 

Vi har brug for, at du finder trivsel i en arbejdsdag med flere bolde i luften og har lyst til at indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø, på et hospital. Vi lægger vægt på mulighed for sparing og fælles refleksion over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige profil. 

Som logopædgruppe har vi tæt samspil med forskningsenheden og uddannelsescentret, derfor er undervisning og introduktion af tværfaglige kolleger også en del af logopædgruppens opgaveløsning.

Arbejdet foregår i tværfagligt samarbejde med læger, neuropsykologer, ergo- og fysioterapeuter samt plejepersonale. Arbejdet består i diagnosticering og træning af patienter med kommunikative funktionstab samt rådgivning og vejledning af personale, patienter og pårørende. Vi sætter pris på lyst og interesse for forskning, undervisning og videreudvikling af området. 

Den logopædiske funktion dækker, ud over Hammel Neurocenter, også et begrænset timetal ugentlig på rehabiliteringsenheden Tagdækkervej. Opgaven hermed er placeret i den logopædiske gruppe og du skal derfor kunne se dig selv som del af den opgaveløsning.

Vi kan tilbyde gode muligheder for faglig udvikling på en spændende arbejdsplads blandt engagerede kolleger på afsnittene og i logopædgruppen. Du vil gennem de første måneder blive tilbudt introduktion, mono- som tværfagligt.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn, samt enkelte fra Sjælland.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede områder: Subspeciale for Tidlig Neurorehabilitering, subspeciale for mentale funktionsnedsættelser, subspeciale for sensomotoriske funktionsnedsættelser og subspeciale for Børn og Unge. Til alle subspecialer er tilknyttet klinikker med ambulant virksomhed.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt ca. 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 7 logopæder. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med DLF. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Tina Hogan tlf.: 78419300, mail: tina.hogan@rm.dk. Eller til faglig koordinator Maria Elm Christensen, tlf.: 78419452, mail: marichr3@rm.dk.

Din ansøgning
Din ansøgning, vedlagt kopi af eksamensbevis samt øvrige relevante bilag om uddannelse og hidtidige erfaringer, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 19.10.2024, samtaler forventes afholdt den 24.10.2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126886

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet