Har du lyst og mod til at sætte dit præg på en ny og spændende stilling hos os på Plejecenter Solhøj? Vi søger nemlig lige nu en SOSU-assistent, der kan se sig selv i en kombineret stilling, hvor din faglighed virkelig kommer i spil.
Det er essentielt for denne stilling, at beboernes livskvalitet og selvbestemmelse bliver omdrejningspunktet for arbejdet, hvilket betyder, at vi vægter respekt for beboerens eget hjem, indflydelse på eget liv og de gode oplevelser i hverdagen højt i det daglige arbejde.
Vi har på Solhøj fået et demensrejseholds-forløb og ser også udviklingen af de nære aktiviteter som en vigtig del af vores videre demensfaglige rejse. Derfor vil du også få en naturlig plads i dette arbejde
Din primære tilknytning er på 2. sal, hvor du som SOSU-assistent vil være med til at sikre, at beboerne oplever helhed i pleje og omsorg. Det er derfor vigtigt, at du besidder gode pædagogiske evner, da jobbet indebærer, at du kan formidle din faglige viden og erfaringer til kolleger, så det tværfaglige samarbejde styrkes. Dine primære opgaver vil være pleje- og sygeplejefaglige opgaver hos beboere med såvel komplekse som mindre komplekse behov.
Ugentlig arbejdstid er 37 timer, hvoraf de 7 af timerne tildeles aktiviteter i afdelingen. Du må forvente arbejde i dag- og aftenvagter og weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, efter dit ønske.
Din profil
- Du er uddannet SOSU-assistent.
- Du skal kunne planlægge, udføre og deltage i udflugter/aktiviteter med beboerne.
- Du kan arbejde selvstændigt, og du er initiativrig.
- Du må gerne være musikalsk og kunne bruge dette i det daglige arbejde, men dette er ikke et krav.
- Du skal have fokus på, at aktiviteter også kan foregå udenfor, da vi har mange, der værdsætter dette.
- Du har et særligt blik for sårbare ældre, som har svært ved at deltage i fælles aktiviteter.
- Du kan inddrage og være kreativ sammen med beboerne, fx skabe fokus på det gode måltid, bage kage og tilføre huset fornemmelsen for årstider og højtider – et helt almindeligt hverdagsliv.
- Du er god til relationsarbejde og har fokus på samtalens betydning.
- Det har ikke betydning, om du har erfaring med at skabe aktiviteter. Det vigtigste er, at du har lyst til det!
Din hverdag
- Opgaver inden for pleje/sygepleje og praktisk bistand.
- Planlægge, udføre og deltage i aktiviteter i og uden for huset.
- At være medskaber på den gode stemning i afdelingen og skabe de små stjernestunder.
- Du vil få mange gode og engagerede kolleger.
Vi arbejder under følgende vision på ældreområdet "Sammen om et sundt og værdigt liv". Derfor vil du ikke være alene om at lykkes med igangsættelse og afvikling af aktiviteter. Du vil samarbejde med de øvrige aktivitetsmedarbejdere på Solhøj, ligesom du vil inddrage dine kolleger på 2. sal.
Din ansøgning må gerne indeholde et kreativt bud på, hvilke aktiviteter du kunne forestille dig at blive en del af. Det må gerne tage udgangspunkt i årstider og højtider. Det er kun din fantasi, der sætter grænser.
Vi glæder os til at læse, høre og se, hvad du har fundet på.
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen, eller har du lyst til et uforpligtende besøg på Plejecenter Solhøj? Kontakt assisterende leder Lykke Lysgaard på tlf. 61 38 49 67.
Ansøgningsfrist 23. maj 2025.
Samtaler afholdes 27. maj 2025.
Lønnen er efter gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Solhøj, Dommerparken, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/65c45825-2a66-4ed6-ab8e-536630f55f68