Det bliver først rigtig jul, når julemusikken kan høres i levende live. I aften er der gratis julekoncert på Skovvangskolen. Det er Brass Band Da Capo, et band med ca. 30 musikere, der sørger for den musikalske underholdning.
Til julekoncerten kan du opleve både de kendte danske julesange, og også de udenlandske, og du får også rig mulighed for at synge med.
Da Capo slutter en travl periode af i Skovvangskolen, efter at have spillet efterårskoncert i Galten Kirke. Da Capo spillede også musik i gaden, da Hammel Handel tændte byens juletræ. Bandet har desuden været ude at underholde musikalsk på Plejecenter Solhøj og Hammel Neurocenter.
Koncerten varer en time til halvanden, og der er gratis entré. Heldigvis spilles der koncert i år, for sidste år måtte julekoncerten aflyses i 11. time på grund af en vis virus. Brass Band Da Capo opfordrer til at huske coronapas.
- Tid: Onsdag den 15. december 2021 klokken 19.30
- Sted: Skovvangskolen, Hammel.