Car-Team er den gode historie om rettidig omhu og tilfældighedernes spil.
De to indehavere, 45-årige Nikolaj Rytter og 55-årige Claus Svendsen, mødte hinanden på Hammel Vulkanisering og Dækcenter i slutningen af 90’erne, hvor de begge var ansat.
I 2003 købte de forretningen og de lod det ikke blive ved det.
I 2006 overtog de også Motorcompagniet i Hammel, der dengang var Opel-forhandler, og samtidig flyttede de dækcentret til den nuværende adresse, Norgesvej 8.
Fra da af hed firmaet Car-Team og var ikke længere blot et dækcenter.
Med Nikolajs baggrund i salg og bogholderi og Claus’ som mekaniker udgjorde de et godt team.
Foto: Privat // Den ene indehaver af Car-Team, Nikolaj Rytter
Dengang for 18 år siden startede de ud med at være tre ansatte. I dag er de 13, der udfører mange forskellige opgaver:
Reparation og service af person- og varevogne, reparation af forsikringsskader, udskiftning af ruder, og administration af 16 kunde-/udlejningsbiler.
Dækcentret klarer alt fra trillebøren til de største traktorhjul.
”Hvis du spørger, hvad vi laver mest af, så er det den helt traditionelle service og reparation af hverdagsskaderne,” siger Nikolaj.
”Vi servicerer alle typer biler, fra de helt små til de helt store, og vi kan håndtere næsten alle bilmærker”.
Car-Team har eget skades- og pladeværksted, hvor de tager sig af reparationer af enhver art og omfang.
De kan både klare forsikringssager og skader, som ikke dækkes af forsikringen.
De samarbejder med stort set alle forsikringsselskaber, så de sørger også for koordineringen med netop dit forsikringsselskab.
Har du brug for en lånebil i den tid, din bil er på værksted hos Car-Team, klarer de også det.
”Firmaets oprindelse fornægter sig ikke, idet vi sætter en ære i at kalde os dækeksperter,” fortæller Nikolaj.
”Vi har et stort og godt udvalg af alle slags dæktyper, uanset om det er sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk. Vi har naturligvis også dæk til landbrugs- og industrimaskiner".
Selv dæk til din gummiged og bælter til din minigraver og bæltekøretøjer kan Car-Team hjælpe dig med.
Foto: Privat // Car-Team har også dæk til landbrugs- og industrimaskiner
Punkterer din traktor, kommer deres kørende servicevogn, så reparationerne foregår på stedet.
Arbejdet må jo ikke gå i stå.
Beviset på, at Car-Team er dækspecialister, har de fået af Dæk Specialisternes Brancheforeningen, nemlig certificeringen ”En rigtig dækspecialist”.
”Vi gør meget ud af at betragte os selv som lokalt forankret,” siger Nikolaj.
”Vi er utroligt glade for vore mange lokale kunder, og vi mærker, at de har tillid til os. Her er de heller ikke bare et nummer i køen. Vi forsøger at holde os ajour med, hvornår de var her sidst, og hvad de fik lavet. Det er vigtigt for os, at kunden føler sig genkendt”.
Man kan også roligt have tillid til det arbejde, der udføres af Car-Teams dygtige medarbejdere.
De har en meget bred viden inden for hvert deres specialområde, er ofte på efteruddannelse og kurser, og de udviser en høj grad af fleksibilitet.
Foto: Autoværkstedet, der ligger på Norgesvej 8
Hvis der er specialopgaver, Car-Team ikke kan løse, arbejder de sammen med andre dygtige specialister.
For eksempel udfører de ikke selv undervognsbehandlinger og autolakering, men de tager så at sige opgaven i totalentreprise og sørger for, at alt bliver udført, inden bilen leveres tilbage til kunden.
Når Nikolaj og Claus endelig holder fri, holder de af at slappe af i hver deres sommerhus med deres familier. Derudover bruger Claus en del tid i motionscentret, mens Nikolaj lufter sin cykel på landevejen.
”Før i tiden - for en del år siden - løb vi maraton begge to. Det var en stor fælles interesse, mens vi var ansatte medarbejdere. Nu, hvor vi også har det overordnede ansvar i firmaet, har vi kun tid til at løbe på værkstedsgulvet,” slutter Nikolaj.
Har du brug for et alsidigt værksted i Hammel og omegn, er der mange muligheder her: www.car-team.dk