Centersygeplejerske til demensplejehjem med fokus på faglig udvikling og personcentreret omsorg i Favrskov kommune

dato

Brænder du for ældreplejen, og har du faglighed, lyst og hjerte og til sammen med os at skabe de allerbedste rammer for et godt liv for vores beboere, så er det dig, vi har brug for.

Med udgangspunkt i Social- og sundhedsområdets vision, Sammen om et sundt og værdigt liv, har centersygeplejersken på Plejehjemmet Tinghøj et sundhedsfagligt ansvar for at medvirke til at skabe en tryg og værdifuld hverdag for vores demensramte beboere. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men timeantallet efter aftales med udgangspunkt i dine ønsker. Arbejdstiden er i dagvagt på hverdage. Aften- og weekend/helligdagsarbejde kan aftales i fællesskab - efter behov.

På plejehjemmene i Sundhed og Omsorg i Favrskov kommune har vi særlig fokus på af udvikle:

  • Stærk faglighed
  • Løbende kvalitetsudvikling og et læringsmiljø
  • En attraktiv arbejdsplads med høj trivsel
  • Vi er sammen om opgaverne
Plejehjemmet Tinghøj i Hammel søger vi en ny centersygeplejerske med høj faglighed og interesse for at arbejde målrettet med personcentreret omsorg i demensspecialet: Et fagområde i rivende udvikling! Vi tilbyder et alsidigt og meningsfuldt arbejde. Du vil referere til Plejehjemslederen på Tinghøj og arbejde dagligt tæt sammen med bl.a. den assisterende leder, arbejdstidsplanlægger, demenskoordinatorerne og dine øvrige kolleger. Du bliver dertil en del af fagfællesskabet med de øvrige centersygeplejesker, som arbejder på plejehjemmene i Favrskov kommune.

Vi tilbyder:
  • God introduktion, oplæring og mentorordning
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et stærkt fagligt fællesskab
  • Mulighed for medbestemmelse på egen arbejdstid
  • Løbende udviklingsarbejde med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Om Tinghøj Demensplejehjem
Tinghøj er et vidunderligt hjem for ældre mennesker, der alle lever med demens. Vi huser 40 beboere. Medarbejderne på Tinghøj har en høj faglighed og vi arbejder målrettet med at styrke vores faglighed, arbejdsfællesskabet og styrke sammenholdet på stedet. Vi vægter at Tinghøj er et dejligt sted at bo, hvor vi sætter beboeren først og arbejder bevist med selvbestemmelse, tillid og civilsamfundet efter den nye ældrelov 1. juli 2025. Vi arbejder teambaseret og med personcentreret omsorg, hvor vi udvikler på det daglige tværfaglige samarbejde. Du vil have en tværgående og koordinerende nøglefunktion på Tinghøj, hvor du indgår i et betydningsfuldt samarbejde med dine kolleger, der favner faggrupper som bl.a. SSA, SSH, PÆD, basissygeplejersker og den nære ledelse på stedet. I 2025 gennemførte Tinghøj et fagligt udviklingsforløb med Demensrejseholdet fra Sundhedsstyrelsen. Faglige kompetencer og værktøjer fra forløbet arbejder vi fortsat med i dag.

Centersygeplejerskens opgaver og ansvarsområder:
  • At kunne arbejde sundhedsfagligt, struktureret og konstruktivt i det tværfaglige samarbejde.
  • Dagligt udfører klinisk beslutningstagen i beboernes pleje- og omsorgsforløb.
  • Bidrage til udviklende et læringsrum gennem daglig sundhedsfaglig sparring og målrettet faglig kompetenceudvikling af dine kolleger og sygeplejestuderende.
  • Ansvar i forhold til at sikre den faglige kvalitetsudvikling. Fx journal- og medicinhåndtering er ajourført hos beboerne med fokus på patientsikkerheden.
  • Medansvar ift. kvalitetssikring herunder dokumentation, retningslinjer og løbende tilsyn.
  • Medansvarlig for det konstruktive og givende samarbejde og et trygt og godt arbejdsmiljø. Dette for dig selv, dine kolleger, beboere og deres pårørende og med ledelsen.
  • Visitering og uddelegering af opgaver med omtanke for kollegernes kompetencer og de tilgængelige ressourcer, hvor beboernes behov altid står først.
  • Bidrage til forståelsen af alle Plejehjem i Favrskov kommune er et fælles (vi), hvor vi er sammen om at løfte de sygeplejefaglige opgaver hos beboerne.

Dine faglige kvalifikationer og kompetencer:
  • Autoriseret sygeplejerske med relevant klinisk erfaring. Gerne indenfor demens- eller ældreområdet. Har du anden erfaring? Så er vi er nysgerrige på at høre, hvordan du mener at netop din sygeplejefaglige baggrund kan skabe værdi for Tinghøjs beboere.
  • Har øje for etik og omsorg i relationen til beboerne og deres familier.
  • Evner at se helheder og kan finde vej i opgavernes kompleksitet.
  • Kan skabe overblik og arbejde selvstændigt.
  • Er dygtig til at kommunikere og kan skabe gode samarbejdsrelationer i forhold til dine kolleger, ledelsen og øvrige samarbejdspartnere tilknyttet plejehjemmet og kommunen som helhed.
  • Har flair for IT systemer og fornuftig dokumentationspraksis. (Vi arbejder i CURA).
  • Er opsøgende og motiveret i forhold til at opretholde det høje faglige niveau på Tinghøj.
  • Finder værdi i dialog og kan facilitere faglig refleksion og bedrive klinisk lederskab.
  • Er villig til at påtage dig den daglige faglige udvikling og vejledning af sygeplejestuderende i perioder på Tinghøj. Hvis ikke du allerede er klinisk vejleder tilbyder vi uddannelse hertil.

Dine personlige kompetencer og kendetegn
  • Er reflekterende og har et roligt nærvær.
  • Er fagligt nysgerrig på beboernes helbred og trivsel og øvrige iagttagelser.
  • Værdsætter åbenhed, ærlighed og tør dele ud af dig selv.
  • Indgår respektfuldt og i dialog med dine omgivelser, hvor forskellighed værdsættes som en fælles styrke.
  • Kan trives en foranderlig hverdag og evner at arbejde konstruktivt med omstillinger.

Yderligere informationer:
Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til DSR og lokalaftale for centersygeplejerske på Ældreområdet i Favrskov Kommune. Det er en fordel for dig i jobbet at have kørekort og egen bil til rådighed, idet der enkelte dage vil forekomme mødeaktivitet- og/eller hjælp på tværs ved øvrige Plejehjem i Favrskov kommune. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.
Stillingen ønskes besat senest fra den 1. november 2026.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 9. september.

Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 15. september i tidsrummet 9-13.

Vil du høre mere om stillingen og/eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe og se Tinghøj Plejehjem, er du meget velkommen til at kontakte:
1) assisterende leder Katja Lisbjerg Krabsen på tlf. 30 45 85 78 / e-mail kkr@favrskov.dk eller 2) plejehjemsleder Dora Lasthein Molly-Søholm på tlf. 23 46 27 89 eller pr. e-mail: dlas@favrskov.dk

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet Tinghøj, Jagtvej, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fe6e477d-41a4-45b5-b3c8-4e63d86159f5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler