Daglig leder Børnehuset Thorsø og Børnehuset Trekløveren

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Engageret og faglig stærk daglig leder søges til Thorsø Børnehus og Børnehuset Trekløveren
Evner du at formidle og få følgeskab?
Vil du være med til at etablere læringsmiljøer for børn og voksne?
Kan du lede processer og gå forrest, når I skal skabe udvikling og motivation for børn og medarbejdere?
Ser du forældre som de bedste samarbejdspartnere i udviklingen af jeres dagtilbud?


Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye daglige leder. Vi søger en daglig leder pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt til Thorsø Børnehus i Thorsø og Børnehuset Trekløveren i Sall.

Vi kan tilbyde

  • medarbejdere med fokus på faglighed og børneperspektivet
  • en lederstilling alene bestående af ledelsestid og ledelse af to huse
  • aktive og engagerede forældre
  • kompetente og fagligt stærke ressourcepædagoger
  • forpligtende samarbejde med dagpleje, skole og sundhedsplejerske
  • at du bliver en del af et lederteam, hvor vi er lærende sammen.

Vi forventer overordnet en daglig leder, der brænder for at videreudvikle vores børnehuse
  • Du har som leder en oprigtig interesse for at bedrive god ledelse.
  • Du går tæt på som leder, følger op og griber ind uden at tøve.
  • Du er en dygtig formidler – såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du skaber og fastholder motivation og går forrest med begejstring.
  • Du ser forældre som de bedste samarbejdspartnere i udviklingen af jeres dagtilbud.
  • Du er innovativ og nysgerrig – sammen med dine medarbejdere tør du afprøve nye tiltag.
  • Du har et godt fagligt fundament i form af en relevant pædagogisk grunduddannelse. Du har eller ønsker at påbegynde en lederuddannelse.
  • Du har erfaring med ledelse.

Om jobbet
Vi tilbyder en daglig lederstilling, hvor du har fuld ledelsestid og ledelse af to børnehuse. Som daglig leder får du stor mulighed for at præge den videre udvikling i et tæt samarbejde med medarbejderne, vores ressourcepædagoger, forældre og områdelederen, samt gode sparringsmuligheder med dine lederkolleger i området. Du vil også blive en del af et ledernetværk med ledere fra andre daginstitutionsområder, hvor du kan søge sparring og inspiration.

Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse, herunder personaleledelse, i de to børnehuse. I Thorsø Børnehus er der en normering på 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. I Børnehuset Trekløveren er den på 25 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn.

Du får også en række administrative opgaver – MUS/GRUS-samtaler, interne personale- og forældremøder, udarbejdelse af mødeplan i samarbejde med personalet.

Som daglig leder for Thorsø Børnehus og Børnehuset Trekløveren bliver du en del af et engageret lederteam, et godt arbejdsmiljø, og du vil dagligt blive mødt af motiverede og engagerede medarbejdere.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tommy Jørgensen på 23 49 03 74 eller tjo@favrskov.dk. Læs mere om stillingen i Daglig leder til Thorsø Børnehus og Børnehuset Trekløveren | Favrskov.dk

Vi har samtaler 17. januar 2024 og 2. samtalerunde 31. januar 2024. Der indgår en personlighedstest mellem de to samtaler.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Thorsø BH og Trekløveren, Skolevangsvej, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964398

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet