BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hammel, Voldby og Lading pastorat søger en kordegn på 12 timer ugentligt fra 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Vi er et tresogns pastorat bestående af tre kirker med et præsteteam på tre samt en fuldtids kordegn, en kirke- og kulturmedarbejder, kirketjenere, organister og kirkesangere. Det grønne team på seks medarbejdere passer pastoratets tre kirkegårde.
Hammel, Voldby og Lading pastorat er et aktivt pastorat og Tinghuset, hvor kirkekontoret ligger, er et hus, hvor flere medarbejdere har kontor og hvor mange af Hammel sogns aktiviteter foregår. I pastoratet er der et godt samarbejde på tværs af alle faggrupper og vi vægter at arbejdet er båret af glæde og at der må være både åbenhed og lydhørhed.
Kordegnen skal bl.a. varetage følgende opgaver:
- Betjening af kirkekontoret og dets daglige drift
- Personregistrering for pastoratet samt for nabopastoratet (Røgen Søby Sporup sogne)
- Kalenderstyring og koordinering af begivenheder i pastoratet
- Sekretæropgaver for menighedsråd og præster
Vi lægger vægt på, at du:
- Gerne har erfaring som kordegn og et pastorats daglige drift
- Har gode IT-kundskaber
- Er robust og har et godt overblik
- Kan indgå i et positivt samarbejde med menighedsråd og ansatte
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har interesse for folkekirkens liv
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i at pastorat, hvor arbejdet er båret af glæde i et arbejdsfællesskab med mange faggrupper
- Menighedsråd, der er optaget af kirkens liv og vækst samt medarbejdernes trivsel
Der er ingen kirkelige tjenester knyttet til kordegnestillingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Hammel Menighedsråd, Favrskov provsti.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 378.251,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Hertil kommer OK tillæg på 921,00 (nutidskroner) årligt.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Andre oplysninger
Der er 3 måneders prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst og daglig leder Majbrit Billesø Rasmussen, tlf. 29 43 03 31 eller hos kirkebogsførende sognepræst Else Kruse Schleef, tlf. 23 23 18 76.
Yderligere oplysninger om pastoratet, se www.hammel-voldby-ladingkirker.dk
Ansøgningen vedlagt CV og information om referencer sendes til Hammel Sogns Menighedsråd 8022fortrolig@sogn.dk senest d. 20. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler i begyndelsen af januar.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(12-12 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
HAMMEL KIRKE, Vestergade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161282