Borgerne i Kronjylland får nu mulighed for at give deres mening til kende om sundhedsvæsenet. Sundhedsrådet Kronjylland ønsker at høre, hvad der fungerer, hvilke udfordringer der opleves, og hvilke prioriteringer der skal til for at forbedre sundhedssektoren lokalt.
Der bliver sat fokus på emner som, hvordan man får behandling tættere på hjemmet, hvordan samarbejdet mellem egen læge, kommune og hospital kan styrkes, og hvilke områder der særligt skal prioriteres for borgernes skyld.
Alle med interesse for sundhedsvæsenet er velkomne til at deltage i dialogmøderne. Møderne finder sted følgende dage og steder:
- Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 19.00 – 21.00 i Hadsten Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, 8370 Hadsten
- Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 19.00 – 21.00 i Kolind+, Bugtrupvej 33A, 8560 Kolind
Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen og foregår via e-mail: [email protected]
Alle interesserede, der har noget på hjerte, opfordres til at deltage og bidrage med deres erfaringer og input til udviklingen af det lokale sundhedsvæsen.
https://favrskov.dk/nyheder/giv-dit-input-til-fremtidens-naere-sundhedsvaesen