En klubmand takker af: Flemming Drachmann er stemplet ud i Hammel GF Fodbold for sidste gang

Flemming Drachmann var modtager af DBU Jyllands Hæders Emblem 2021.
dato

Alletiders klubmand Drachmann stopper efter 43 år som frivillig og kampfordeler i Hammel GF Fodbold. Flemming eller blot ”Drachmann/Dracheren”, har været en del af fodboldklubben i Hammel i årerne 1971 til 2023.

Han har i den periode været både pige- og drengetræner. Ungdoms- og seniortræner. Klubleder og kampfordeler. Nu står den så på et velfortjent otium. Dog vil Flemming forsat være frivillig under Hammel Hestemarked.

Klubben takker mange gange for Flemmings tid og store arbejde for klubben gennem de mange år.

Han vil blive savnet som kampfordeler. Klubben har dog fået en ny besætning på hele tre mand på denne post (!), som Flemming har været med til at overdrage opgaven som kampfordeler til, også stor tak for det.

Læs også en artikel fra DBU Jylland: ”Dracher” æret med personlig bande for 50 års tro tjeneste

Hæder igennem årene til Flemming Drachmann 1971 til 2023:

- Flemming Drachmann, DBU Jyllands Hæders Emblem 2021
- Flemming Drachmann, Flemming Tribune Æres Bande 2021
- Flemming Drachmann, HGF Æresmedlem 2015
- Flemming Drachmann, Favrskov Idrætssamvirke, Du gør en forskel pris 2008
- Flemming Drachmann, DBU Jyllands sølvemblem 1998
- Flemming Drachmann, Hammel-Idrætsprisen 1992
- Flemming Drachmann, Gunnar Christensen`s vandrepokal 1992
- Flemming Drachmann, HGF´s lederpokal 1990
- Flemming Drachmann, DBU Jyllands Sølvnål 1989
- Flemming Drachmann, Støtte Klubbens lederpokal 1984 

God vind fremover til Drachmann, mon ikke man også i fremtiden vil se Flemming i ny og næ til kampe på Hammel Stadion. Han har jo sin plads ved klubhuset – Drachmanns Tribune.

På vegne af fodboldbestyrelsen og Jesper Søndergaard Balker - Fodboldformand 2023 

Kilde: Hammel GF
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.