Ergoterapeut til Kognitiv Klinik, Sengeafsnit 1, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Et vikariat for ergoterapeut, ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Kognitiv Subspeciale, Sengeafsnit 1 er ledig fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Om stillingen

Du vil komme til at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade. Du vil arbejde på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske, kognitive og adfærdsmæssige problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.

Fagligheden er i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.

Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.  

Vi søger en ergoterapeut, der:

  • har faglige ambitioner og lyst til at arbejde med neurorehabilitering
  • har monofaglige kvalifikationer og kan arbejde selvstændigt med de ergoterapeutiske opgaver i praksis
  • har erfaring med neurologi og med at praktisere højt specialiseret neurorehabilitering, således at du kan gå ind og virke fra dag et.
  • har specialiseret viden om hjernes funktion samt følger efter hjerneskader
  • har viden om og erfaring med neuropædagogik, herunder udarbejdelse og anvendelse af neuropædagogiske strategier i praksis
  • har erfaring med dysfagibehandling
  • kan bidrage monofagligt ind i det tværfaglige teamarbejde og trives i det tværfaglige samarbejde, samt nogen erfaring med EPJ
  • er fleksibel og ønsker at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • har erfaring i forhold til at skulle arbejde med patienter der kan være agiterede/udadreagerende
  • kan trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven.

Til gengæld får du en arbejdsplads, med:

  • en afdeling med et højt mono- og tværfagligt niveau
  • et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag 
  • engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering 
  • et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på patienten
  • en struktureret monofaglig såvel som tværfaglig introduktion.

Om Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra Jylland og Fyn. 

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.

Kognitiv Klinik, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Der er i høj grad fokus på den neuropædagogiske tilgang til patienten.Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med tale­pædagog, neuropsykolog, socialrådgiver og diætist. Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt. Hospitalsenheden har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til ”Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.”, vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende Ergoterapeut, Mette Torbensen, tlf 78419399.

Din ansøgning 

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 26. april 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt slut uge 18.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet