Fra tirsdag d. 1. februar og frem til fredag d. 11. februar er det muligt at få hjælp til at komme i gang med MitID. I første omgang er det muligt at få hjælp på Hammel og Hadsten Bibliotek.
MitID afløser NemID og overgangen sker i første halvdel af 2022. Du vil få besked via netbank, via Digital Post eller brev, når det er din tur at få MitID.
Hvornår kan du få hjælp?
Det vil være muligt at få hjælp til MitID i følgende tidsrum:
- Mandag: Kl. 10-14
- Tirsdag: Kl. 13-16
- Onsdag: Kl. 10-14
- Torsdag: Kl. 13-16
- Fredag: Kl. 10-12
Husk at medbringe din telefon eller tablet, da du skal downloade en app for at kunne bruge MitID.
MitID i Hinnerup og Ulstrup fra 14. februar
Fra mandag 14. februar 2022 vil det også være muligt at booke tid til MitID-hjælp på Hinnerup og Ulstrup Bibliotek.
Læs mere om, hvordan du booker tid her.