BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Favrskov Kommune søger fysioterapeut (gerne nyuddannet) til sommervikariat til vores døgntrænings-/korttidsafsnit i Hammel. Vikariatet løber i perioden 3. juli 2023 til 25. august 2023. Otte uger i alt, hvor den første er ren oplæring og introduktion.
Målgruppen for afsnittet er primært genoptræningspatienter, der efter endt hospitalsophold har behov for en intensiv, tværfaglig indsats. Patientgruppen er varieret, men med overvægt af apopleksipatienter, suppleret med ortopædkirurgiske og geriatriske patienter. Personalet består af sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Som fysioterapeut vil du komme til at varetage den fysiske genoptræning og ligeledes være involveret i lejring, forflytninger og tilstødende mobilisering.
Vi håber, du som ansøger kan byde ind med
- mod og evner til at indgå i tværfagligt samarbejde og her arbejde struktureret og målrettet med borgers genoptræning
- en høj grad af faglig og personlig selvstændighed
- gode pædagogiske evner ved siden af dit solide faglige fundament
- et godt humør og god energi til borgere, patienter og kolleger.
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads, hvor
- du får stor indflydelse på og fleksibilitet i forhold til dine arbejdsopgaver og arbejdstid
- du bliver en del af et meget engageret og kompetent team, hvor du får gode muligheder for tvær- og monofaglig sparring med dygtige kolleger
- du får gode muligheder for at gøre en stor forskel for de borgere, du møder
- du får en spændende hverdag sammen med dine engagerede kolleger.
Øvrige oplysninger
Arbejdstiden er 34-37 timer/uge efter eget ønske. Der vil være én ugentlig eftermiddagsvagt til 18.00, og én weekendvagt i hele perioden. Resten af arbejdstiden ligger mellem kl. 8 og 16 på hverdage.
Du er meget velkommen til at høre nærmere om stillingen hos leder for Sundhed og Træning Jakob Sejersdahl Kirkegaard på 20 47 66 07 eller jkir@favrskov.dk
Ansøgningsfrist og samtale
Der er ansøgningsfrist den 15. juni 2023, og der afholdes løbende samtaler.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Dalvej 1, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=81619
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834962