Hammel Furniture laver møbler til livet

Profilbillede
dato

Siden Hammel Furniture i 1961 blev grundlagt har deres mål været at lave møbler, som kan holde hele livet. Det er vigtigt for virksomheden at lave møbler, som kan bidrage til et liv i harmoni. Derudover er de stolte over deres rødder i den danske håndværkstradition og Hammel Furniture udtaler:

“Vi er en moderne og samfundsbevidst virksomhed, som siden etableringen i 1961 har fokuseret på at skabe kvalitetsmøbler, der kombinerer danske arkitekt traditioner med spændende, fremsynet design. Alle produkter designes og produceres i Danmark på Hammels fabrik i det midtjyske samt stolefabrikken i Skærbæk.”

Hammel Furniture er en produktionsvirksomhed, som sælger sine produkter primært gennem møbelkæder og større møbelhuse. De har, på fabrikken i Skærbæk i Sønderjylland, produceret spisebords- og loungestole siden 1946, mens de på fabrikken i Hammel har produceret reoler og spiseborde siden 1961. I december 2018 købte Hammel Furniture Findahl Møbelfabrik og har siden gjort den til en integreret del af Hammel Furniture. 


Foto: Slibning af møbel

“Vi er især kendt for opbevaring og heriblandt er MISTRAL serien efterhånden blevet en klassiker indenfor reoler. Men på fabrikken i Hammel producerer vi, ud over reol serierne MISTRAL og EDGE by Hammel, spiseborde og sofaborde samt andre små-møbler. Derudover producerer vi spisebordsstol og lounge stole på vores fabrik i Skærbæk” 

Hammel Furniture arbejder aktivt for at skabe en grønnere produktion, og de har taget en række initiativer som led i at skabe en mere miljøvenlig produktion. I deres produktion anvender de kun grøn strøm, og de har sørget for at mindst 70% af de spånplader, som de bruger, består af genbrugstræ. De har også fokus på en “kort rejse” fra leverandørerne for at skabe en mindre CO2-udledning i forbindelse med transport.

“Vi arbejder konstant på at have en så grøn produktion som muligt med respekt for miljøet og detaljerne i tæt samarbejde med vores leverandører."


Foto: Mistral oak møbel

Hammel Furniture har taget en række initiativer, som sigter mod at gavne lokalmiljøet. Virksomheden tilbyder blandt andet flexjobs og skånejobs til de medarbejdere, der ikke længere kan gennemføre en normal arbejdsdag. Derudover samarbejder Hammel Furniture med Hammel kommune om at ansætte flere medarbejdere i flex- og skånejobs. 

“Vi tager det interne arbejdsmiljø meget seriøst og arbejder samtidig målrettet med at påtage sig et socialt ansvar i lokalsamfundet. Vi ønsker at fastholde trygge og tilfredse medarbejdere."

Du kan se de nyeste opdateringer på Hammel Furnitures Facebook og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Hammel Furniture // Charlotte Thorsen