Deltagelsen i Vestkyst Cup i Esbjerg var særdeles vellykket.
I forrige weekend deltog 17 svømmere fra Hammel GF Dolphins i svømmestævnet Vestkyst Cup i Esbjerg. Der var hård konkurrence fra de andre deltagere, men ikke desto mindre kunne HFG Dolphins tage hele 18 medaljer med sig hjem til Hammel.
Til stævnet deltog klubber fra hele Danmark. Det var muligt for svømmerne at forbedre deres tider på de nationale ranglister, og det lykkedes altså i særdeleshed for svømmerne fra HGF Dolphins.
Herunder kan du se hvilke svømmere fra Hammel, der fik medaljer med hjem:
- Jacob Bach-Valeur fik guld i 50 og 100 m ryg, sølv i 50 m fri og 100 m fly og bronze i 100 meter fri.
- Sophus Henningsen fik guld i 100 og 200 m fri, sølv i 50 m fri og 200 m medley.
- Jacob Mørup fik bronze i 50 m fri, 100 m fly og 200 m medley.
- Simon Kloster Sørensen fik sølv i 100 m fri og 100 m medley.
- Emil Stidsen fik sølv i 50 m ryg.
- Elias Alminde Pedersen fik bronze i 200 m medley.
- Ida Mørup fik bronze i 200 m bryst.
- Rikke Ydemann Pedersen fik bronze i 200 m fly.