Torsdag aften var scenen sat på Hammel Stadion, da Hammel GF sendte Hasle B hjem med et soleklart 4-0-nederlag.
Derfor var Hammel-træner, Steen Brøndum, også glad og tilfreds, da han udtalte sig til VORES Hammel efter kampen:
“Vigtig sejr så vi holder fast i topholdene. Både Hadsten og CIF ser rigtig stærke ud, så alle hjemmekampe er vigtige. Dejligt at drengene endnu engang kæmper med alt og får deres 3 point,” siger Brøndum og uddyber, hvad der lykkes.
“Faktisk spillede vi meget dårligt i dag. Selvom vi vinder 4 - 0 og det lyder sikkert, så kæmpede vi meget med det. Tung bane og meget blød på kanterne gjorde vores usikkert. Så vi prøver med forskellige mulighed og skulle nok have skiftet før.”
“Når vi nu vinder 4 - 0 så er vores forsvaret og Mathias Kristiansen i målet meget svære at scorer på, så der klart det bedst. Vores spil med bolden skal blive bedre på lørdag hvor topholdet CIF kommer.”
Selvom 11 mand udgør et hold, er der alligevel nogen, der præsterede ekstra iøjnefaldende, ifølge Steen.
“Mads Lind og Gustav Tebell. Begge have godt fat i sin modstander og redder det hele inden det blev farligt. Så kæmpe ros til både Mads Eriksen og David Fabian da de begge sparker nogle meget flot mål ind og lukker med sikkerhed op for flere mål.”
På lørdag den 2. september møder Hammel GF Christiansbjerg IF (1). Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 på Hammel Stadion.
Kampens resultat:
4-0
til
Hammel GF
Række: Herrer Serie 3
40' | 1-0 | Mads Eriksen |
58' | 2-0 | Kristian Møller |
73' | 3-0 | Kristian Møller |
88' | 4-0 | David Fabia |