Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at være Bygherre, og se hvordan det fungerer i praksis? Så søg stillingen hos os – vi søger netop nu en dygtig og engageret ingeniørpraktikant til efteråret 2026.
I Trafik og Veje løser vi opgaver inden for anlæg, drift og myndighedsbehandling i forhold til kommunens veje. Vi udfører forskellige anlægsprojekter, varetager etablering af byggemodninger samt deltager i tværkommunale samarbejder om f.eks. udvidelse af E45 og supercykelstier.
Dine opgaver hos os
Praktikperioden byder på et bredt indblik i vores mange forskellige opgaver og du får chancen for at afprøve dine kompetencer og tilegne dig nye:
- Planlægning og forbedring af kommunens veje, hvor vi arbejder med trafiksikkerhed, fremkommelighed og borgerkontakt
- Analyse og besigtigelse af trafikale forhold samt udvikling af projekter for bedre trafiksikkerhed og fremkommelighed på vejene
- 2D-projektering af anlægsprojekter (vi anvender Microstation)
- Tilsyn for igangværende projekter
Din profil
Vi ser gerne, at du:
- er ingeniørstuderende med interesse og flair for anlægs-/vejområdet
- kan omsætte teorien fra dit studie til dine daglige arbejdsopgaver
- kan formulere dig tydeligt og klart skriftligt på dansk
- har en nysgerrig tilgang til kommunen som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
- er uhøjtidelig og har en god portion humor
Om os
Du bliver en del af anlægsteamet under afdelingen Trafik og Veje. Afdelingen har 27 ansatte, hvoraf 13 arbejder i driftsenheden.
Vi har en høj faglighed i vores team, og samtidig værner vi om en uformel og humoristisk omgangstone. Alle, også du, har mulighed for faglig og personlig udvikling.
Fællesskabsfølelse og medarbejdertrivsel er vigtigt – det mærker du hurtigt i din hverdag hos os.
Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.
Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.
Din forventede opstart er 3. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Arbejdsstedet er administrationsbygningen i Hammel, Torvegade 7, 8450 Hammel.
Der er busser direkte mellem Aarhus og Hammel.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om praktikpladsen, kan du kontakte afdelingsleder for Trafik og Veje, Niels Chr. Laustsen på tlf. 20 35 29 41 eller vejingeniør Julie Lundt på tlf. 30 47 44 80.
Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi holder samtaler løbende.
Der er kun én praktikplads.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trafik og Veje, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f063dc8f-8313-48ee-859d-ee4c86eccb0f