Kom til juleteater på Hammel Bibliotek

Foto: Stock Photo. I juleshowet møder snedkermesteren julemanden og hele hans familie.
Profilbillede
dato

Favrskov Bibliotekerne inviterer de små indenfor.

Har du og dine børn planer på søndag d. 5. december? Hvis ikke, så inviterer Favrskov Bibliotekerne alle 2-5-årige og deres forældre til at opleve den hyggelige teaterforestilling, Juletræets hemmelighed. Teaterstykket opføres af Randers Egnsteater. 

Teatret handler om en snedkermester, der møder julemanden og hele nissefamilien i skoven. Der bliver masser af godt humør og god julestemning.

Der er stadig billetter til forestillingen på Hammel Bibliotek. Det er som sagt søndag d. 5. december, klokken 11 og klokken 13. 

Og hvis I har brug for lidt mere julesjov for de mindste, så kan hele familien komme til Pippi Langstrømpes jule-fødselsdagsshow i Hadsten lørdag d. 11. december kl. 14. Sammen med Pippi vil Katrine Bille fra Ramasjang spille, synge og lege.

Du kan købe billetter på www.favrskovbib.dk.

Kilde: https://favrskov.lokalavisen.dk/kultur/ECE13503262/juleteater-og-pippis-juleshow-for-de-smaa/