Koordiner udviklingen af kvalitets- og læringsindsatsen på socialområdet i Favrskov Kommune - Vær med til at gøre en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme og understøtte udviklingen af kvalitets- og læringsindsatsen på socialområdet i Favrskov Kommune med fokus på, hvad der giver mening for borgerne, områdets tilbud og organisationen? Og er du god til at koble socialfaglige og sundhedsfaglige perspektiver og hensyn? Og drømmer du om at understøtte koordineringen af et lille, men vigtigt, teams mange opgaver, så læs videre.

Team for Kvalitet og Læring består af fire medarbejdere og har hovedfokus på social- og sundhedsfaglig kvalitet, målrettet undervisning og læring til medarbejderne på hele socialområdet. Teamet understøtter afdelingslederne ved fx planlægning og afvikling af temadage og står for projektledelse.

I Social og Sundhed arbejder vi ud fra visionen Sammen om et Sundt og Værdigt Liv. Visionen er et fælles pejlemærke for det daglige arbejde på tværs af fagområderne og understøtter fokus på kvalitet og sammenhænge i borgernes forløb - se vores visionsvideoerne. Med afsæt i visionen arbejder socialområdet med en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang til borgerne, og vi har fokus på at sikre, at borgeren er Mest muligt i eget liv. Det betyder, at vi tilrettelægger vores indsatser, så de understøtter, at borgeren kan leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv i overensstemmelse med borgerens personlige ønsker, håb og drømme ofte i tæt samarbejde med de pårørende.

Om stillingen
Team for Kvalitet og Læring er et team på fire medarbejdere, som er forankret under områdeleder for Voksenhandicap, Eva Stride. Men ledet i tæt samarbejde med den samlede områdeledelse på socialområdet. Teamet har en tæt tilknytning til driften og de fem afdelingsledere i Social og Psykiatri og de seks afdelingsledere i Voksenhandicap - Socialområdet-organisationsdiagram-..pptx

Team for Kvalitet og Læring medvirker til at styrke den faglige robusthed i organisationen. Dette indebærer bl.a. systematisk arbejde med koblingen mellem faglig kvalitet og kompetenceudvikling både på tværs af hele socialområdet og ude på de enkelte afdelinger.

Du kan læse mere om socialområdet i vores kvalitetsstandard.

Teamets opgaver i dag

  • Understøtte det socialfaglige fokus på socialområdet.
  • Understøttelse af sundhedsfremme og -forebyggelse.
  • Uddannelses-/oplæringsopgaver om medicinhåndtering og sundhedsfaglige indsatser på socialområdet.
  • Understøttelse af arbejde med og omkring UTH.
  • Ledelsesunderstøttelse til forberedelse og opfølgning på tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialtilsyn og Arbejdstilsynet.
  • Udarbejdelse af retningslinjer, anvisning, arbejdsgangsbeskrivelser.
  • Implementering af VUM 2.0 og Sensum One, herunder undervisning og oplæring i fagsystemer mv.
  • Ledelsesunderstøttelse, fx sparring eller planlægning af temadage.

Din profil
Dine faglige kompetencer
  • Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, fx pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske og har erfaring med målgrupperne.
  • Du har erfaring med at koble de socialfaglige og de sundhedsfaglige tilgange i praksis.
  • Du har erfaring med udvikling og implementering af social- og sundhedsfaglig kvalitet, der skaber effekt og værdi hos borgerne.
  • Du har lyst til at stå i spidsen for koordinering af teamets mange opgaver, og du kan løse dette i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse.

Dine personlige kompetencer
  • Du har stærke relationelle kompetencer og kan skabe følgeskab.
  • Du er en teamplayer, der vægter samarbejde højt, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt
  • Du har gode formidlingsevner, så du kan kommunikere vigtigheden af kvalitetsarbejdet samt arbejdet med læring og uddannelse på tværs af organisationen.
  • Du er dialogorienteret og anerkendende i dit samarbejde med chef, ledere og medarbejdere.
  • Du er struktureret, kan bevare overblikket, se nuancerne, holde fokus på kerneopgaven og prioritere.
  • Du har flair for IT, især med fokus på dokumentationssystemer og gerne erfaring med Sensum.
  • Du trives med en foranderlig arbejdsdag med forskellige opgaver, hvor du sammen med teamet er med til at definere indholdet.

Yderligere oplysninger
Dit primære arbejdssted vil være Favrskov Sundhedscenter, Hadsten (Hovvej 76, Hadsten), men du må påregne skiftende arbejdssteder samt kørsel mellem vores matrikler, hvorfor kørekort er en forudsætning.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at ringe til områdeleder områdeleder Eva Stride på tlf. 22 18 16 05.

Ansøgningsfristen er 18. september 2024, og vi beder dig om at sende din ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante dokumenter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. september 2024.

Forventet tiltrædelse: 1. november 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Voksenhandicap, Industrivej, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104750

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet