Vil du være med til at skabe gode fysiske rammer for borgere og virksomheder i en vækstkommune med højt til loftet, flad struktur og masser af søde og dygtige kolleger? Så har vi en spændende stilling som sagsbehandler med særlig fokus på udvikling i kommunens landområder og landsbyer.
Om stillingen
Vi søger en helhedsorienteret landzonesagsbehandler som skal bistå med at løse landzonesager efter planlovens kapitel 7. Der vil være en fordel, hvis du også kan foreslå løsning af andre opgaver, som fx at meddele byggetilladelser eller dispensationer fra lokalplaner mv. i de samme sager, som du også varetager landzoneadministrationen i.
Du vil i jobbet få mange samarbejdsrelationer med kollegaer, private rådgivere, borgere mv. Du vil også få mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt netværk, hvor det forventes, at du kan bidrage aktivt til din egen og dine kollegers udvikling.
Du vil have mulighed for at kunne indgå i løsningen af udviklingsopgaver og projekter, som tager sigte på at forbedre vores sagsgange og service, samt udvikle værktøjer af forskellig art.
Vi tilbyder
- et spændende job med varierende opgaver og stor indflydelse på opgaveløsningen
- et afvekslende job med mulighed for at planlægge din egen hverdag
- fantastiske kollegaer, der sætter fagligheden og samarbejde højt
- gode muligheder for faglig- og personlig udvikling.
Om os
Plan og Byg er en del af Teknik og Miljø, som holder til i Hammel. Det er her, du vil komme til at arbejde. Vi er i alt 22 medarbejdere i Plan og Byg, hvoraf 12 er ansat i Byg.
I Byg arbejder vi i tre fagfælleskaber. En gruppe behandler landzone- og byggesager i landzone, en anden byggesager i byzone, mens en tredje gruppe varetager rollen som BBR-, adresse- og matrikelmyndighed og understøtter sagsbehandlerne med bl.a. sagsoprettelser og aktindsigter. Du vil blive en del af førstnævnte faggruppe.
Plan- og byggeområdet er en central og vigtig del af den kommunale service, og det har stor betydning for både borgere og erhvervsdrivende. Byrådet har derfor høje ønsker og mål for den service, som vi skal levere.
Vi leverer sagsbehandling og service på en professionel og imødekommende måde i forhold til borgere, bygherrer, politikere, kolleger og samarbejdspartnere i det hele taget. Vi tilstræber at kommunikere relevant, præcist og i øjenhøjde.
Vi har en arbejdsplads, hvor der både er et højt aktivitetsniveau, og hvor der bliver grint meget. Vi prioriterer at hjælpe hinanden både internt i Byg og på tværs af afdelinger, chefområder og forvaltninger.
Vi arbejder med at sikre viden og indflydelse om det, der rører sig på byggeområdet. Det gør vi blandt andet gennem aktiv deltagelse i forskellige netværk og erfagrupper, fx DABYFO.
Vi bruger fagsystemet ”KMD Nova Byggesag” til elektronisk sags- og dokumenthåndtering.
Om dig
Vi vil lægge vægt på, at du
- har en relevant uddannelse som arkitekt, landskabsforvalter, geograf, landinspektør, ingeniør eller lignende
- har erfaring med landzonesagsbehandling eller lignende myndighedsarbejde
- evner at arbejde selvstændigt og struktureret
- trives med samarbejde, og er en holdspiller
- tager ansvar og kan lide at træffe beslutninger
- har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
- er serviceorienteret og har fokus på muligheder frem for begrænsninger
- har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning i afdelingen
- er bevidst om den særlige rolle, man har som medarbejder i en myndighed, herunder god embedsmandsskik.
Om Favrskov
Favrskov Kommune er en attraktiv kommune i smørhullet mellem Aarhus, Silkeborg, Viborg og Randers. Byggesagsområdet er en central og vigtig del af den kommunale service, som har stor betydning for både borgere og erhvervsdrivende. Byrådet har derfor fokus på området med høje ønsker og mål for den myndighedsopgave, vi skal levere.
Læs mere om Favrskov Kommune på www.favrskov.dk
Yderligere oplysninger
Dit arbejdssted vil være i vores administrationsbygning på Torvegade 7 i Hammel. Vores kantine serverer frugtbuffet og sælger frokost. Vi har gode og gratis parkeringsforhold lige uden for døren, og bor tæt på byens rutebilstation.
Vi har 37 timers arbejdsuge inkl. pauser, samt flekstid. Hjemmearbejde kan aftales individuelt.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter uddannelse, kvalifikationer og principperne i Ny Løn.
Forventet start er 1. oktober eller efter aftale.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte plan- og byggechef Henrik Jensen på telefon 23 72 56 12 eller mail hhje@favrskov.dk.
Søg jobbet
Ansøgningsfristen er søndag 17. august 2025.
Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler mandag 25. august 2025.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/152f3497-849d-4cdd-ace4-d564038174a1