BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Måske sensommerens mest spændende lederstilling i en østjysk kommune med både smukke vandløb og skøn natur. Vil du være leder for den del af Natur- og Miljøområdet, hvor vand og natur er hovedtemaer? Afdelingen varetager de kommunale opgaver, der vedrører natur, grundvand, jordforurening, vandløb og lavbundsprojekter, klimatilpasning og spildevand. Alle områderne taler ind i vigtige politiske dagsordner på natur- og miljøområdet. Vores nye afdelingsleder får også mulighed for at sætte et aftryk direkte ind i klimadagsordnen, da opgaveporteføljen i afdelingen bl.a. omfatter skovrejsning, vådområder og biodiversitet.
Du bliver en del af Natur- og Miljøområdet og vil referere til Natur- og miljøchefen.
Natur- og Miljøområdet er en del af Teknik og Miljøforvaltningen, som har en afgørende rolle i at realisere Favrskov Kommunes store vækstpotentiale. Vi er en del af det østjyske vækstcenter og har befolkningstilvækst, et stærkt erhvervsliv samt en stor og velfungerende landbrugssektor. Afdelingen bidrager til, at vores borgere, virksomheder og landbrug oplever en professionel, troværdig og serviceminded administration.
Vi forventer, at Vand og Natur bliver en vigtig bidragsyder til den omlægningsplan, der skal udarbejdes i løbet af 2025, som del af ”Aftale om et grønt Danmark”. Implementering af Klimatilpasningsplanens handleplaner vil også være forankret i Vand og Natur. Med andre ord – dette er en både udfordrende og virkelig spændende lederstilling i en i øvrigt flad og samarbejdende organisation.
Teknik og Miljøforvaltningen består af afdelingerne Trafik og Ejendomme, Plan og Byg, Natur og Miljø samt sekretariatet, som også har ansvaret for at følge op på kommunens Klimaplan.
Drifts-, budget- og personaleansvar
Natur og Miljø består af en chef og en afdelingsleder, som kan blive dig, samt ca. 32 dedikerede og engagerede medarbejdere. Du vil desuden blive en del af forvaltningens samlede ledergruppe på ni ledere. Du vil få budget- og personaleansvar for p.t. 21 medarbejdere. De resterende medarbejdere i Natur og Miljø refererer direkte til Natur- og Miljøchefen.
Din ledelsesopgave vil bestå af den daglig personaleledelse i en afdeling, som i dag omfatter i alt fire faglige teams; Team Grundvand, Team Vandløb, Team Spildevand og Jord samt Team Natur.
Du vil blive en drivende kraft i at sikre stabil opgaveløsning, vedligehold af den gode holdånd samt udvikling af vores sagsbehandling. Din tilgang til ledelse bør baseres på tillidsbaseret ledelse, og du skal kunne agere i en stærk faglig kultur, som kræver stor selvstændighed hos den enkelte medarbejder.
Du skal bidrage til at sikre vidensdeling og faglig understøttelse mellem medarbejderne på tværs af de forskellige fagområder i Natur og Miljø, og du skal have en naturlig lyst til at finde løsninger i komplekse problemstillinger.
Lidt om din baggrund og kompetencer
Du har en længerevarende uddannelse som fx ingeniør, forstkandidat, biolog, skov- og landskabsingeniør, miljøingeniør, miljøplanlægger eller noget helt andet. Du har erfaring med lovgivning og opgaver på natur- og miljøområdet og kommer sikkert fra en tilsvarende offentlig stilling eller fra relevant privat branche.
Dit arbejde er præget af et stort engagement, og du kan lide at udfordre dine omgivelser på en konstruktiv måde – herunder din chef, dine lederkolleger og medarbejdere. Du befinder dig godt i en politisk organisation.
Du har gerne erfaring med – eller stor lyst til – at være personaleleder, og du er tillidsvækkende, lyttende og skal have fokus på den gode trivsel, som er forudsætningen for en god opgaveløsning. Men samtidig skal du være handlekraftig og være i stand til at sætte retning og prioritere. Du skal kunne bistå med sparring, når der skal løses komplekse sager.
Ansættelsesprocessen
Ansættelsesudvalget består af Natur- og miljøchef Birthe Jordt og afdelingsleder for Byg. Derudover medvirker medarbejderrepræsentant fra hver af de fire faglige teams, som afdelingen er organiseret i.
Ansøgningsfristen er torsdag 5. september 2024, hvor ansøgninger skal være modtaget via vores hjemmeside Job | Favrskov.dk.
Læs mere i job- og personprofilen her: Afdelingsleder Vand og Natur | Favrskov.dk
Tirsdag 10. september 2024 udvælger ansættelsesudvalget kandidater til første samtale, der finder sted torsdag 12. september 2024. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, som foregår mandag 23. september 2024.
De kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en personlighedstest. Du vil få en tilbagemelding herpå onsdag 18. september 2024. I den forbindelse vil der også være mulighed for en uformel drøftelse med Natur- og miljøchefen. Direktør for Teknik og Miljø, Sidsel Homann, deltager i anden samtalerunde og rekrutteringskonsulent Rebecca Abl Jørgensen medvirker efter første samtalerunde.
Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med afholdelse af 2. samtale.
Tiltrædelse forventes pr. 1. november 2024 eller snarest herefter.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097638