BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søndervangskolen i Hammel søger 1-2 medarbejdere til indskolingen med start 1. februar 2024 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen og indebærer funktion som klassepædagog i skolen samt aktiviteter i SFO'en om eftermiddagen. Du kan glæde dig til at arbejde sammen med om nogle fantastiske børn og kolleger.
Som medarbejder på Søndervangskolen indgår du i tæt samarbejde med indskolingens øvrige personale. Du kommer til at varetage opgaver i skolen i samarbejde med pædagogerne, lærerne og børnehaveklasselederne, ligesom du selvstændigt kommer til at være ansvarlig for understøttende undervisning. Derudover kommer du til at være en vigtig del af skolens SFO, hvor ca. halvdelen af din arbejdstid vil være placeret. I den første periode af din ansættelse vil du være tilknyttet Førskolen, hvor du vil være sammen med den børnegruppe, du kommer til at følge i 0. klasse efter sommerferien 2024.
Vi er en teamorganiseret skole med selvstyrende teams, hvilket betyder, at du kommer til at indgå i et årgangsteam samt et SFO-team med stor mulighed for indflydelse. Dine primære opgaver bliver at skabe helhed i børnenes hverdag og være med til at sikre fortsat fokus på nærhed, trivsel og læring i indskolingen. I stillingen skal som udgangspunkt forventes én lukkevagt og én morgenvagt om ugen.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Du er pædagog, pædagogisk assistent eller har anden relevant erfaring eller uddannelse. Vi forventer, at du er en glad, positiv og humoristisk person med en anerkendende tilgang til de børn og voksne, du befinder dig sammen med. Du har et positivt og mulighedsfyldt børnesyn og kan se potentiale i alle børn/elever. Du har et godt overblik og er i stand til at håndtere børnegrupper i samarbejde med andre, men også på egen hånd.
Du er en fleksibel medarbejder, der er i stand til at omstille dig, når der er behov for det. Du har pædagogiske evner og måske særlige kompetencer i retning af musik, bevægelse, motorik, udeliv, teknologi eller noget helt andet, som du tør og vil bringe i spil hos os. Vi forventer, at du kommer med et åbent sind i forhold til skolens profil og velfungerende personalegruppe. Ligeledes forventer vi, at du vil udfordre os og komme med nye ideer til at skabe en endnu bedre hverdag for vores børn.
Om arbejdspladsen
Søndervangskolen er en folkeskole med ca. 650 elever. Skolen er opdelt i tre afdelinger, hvor du vil blive en del af indskolingen. Skolens kultur bærer præg af stor medbestemmelse og selvstyre i de enkelte teams, samt et tæt og åbent samarbejde med skolens ledelse. Søndervangskolen markerer sig bl.a. ved at være en moderne skole med tidssvarende lokaler og udstyr. Vi er langt fremme i forhold til IT, hvor der bl.a. er computere og interaktive tavler i alle klasser. Ligeledes har vi iPads, 3D-printere, Makerspace og andet udstyr til rådighed. Skolen er profilskole med profilen nærhed, innovation og globalt udsyn, som du også vil blive en del af.
Yderligere oplysninger
Der er tale om 1-2 fastansættelser med et timetal på 32 timer om ugen som udgangspunkt. Løn efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. februar 2023 (eller hurtigst muligt herefter).
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Claus Rasmussen på 89 64 36 03 / 40 36 09 76 eller skoleleder René Guldbrandsen på 89 64 30 01 / 23 24 86 35. Du er også velkommen til at aflægge skolen et besøg efter aftale.
I forbindelse med en ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 14. december om eftermiddagen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist søndag den 10. december 2023.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Søndervangskolen Indskoling og SFO, Søndervangsvej, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942985