Der er indsendt to nye borgerforslag, som nu kan findes på borgerforslag.favrskov.dk. Hvert forslag skal opnå støtte fra mindst 900 borgere inden for tre måneder for at blive taget op i Favrskov Byråd.
De to nye forslag omhandler et ønske om at skifte til en europæisk leverandør af mail-lagring og -modtagelse i Favrskov Kommune samt et forslag om at nedsætte grænsen for borgerforslags støtte fra 900 til 250 stemmer.
Begge forslag kan læses og støttes online:
- Skift til europæisk leverandør af mail-lagring og -modtagelse i Favrskov
- Nedsæt borgerforslagsgrænse fra 900 til 250 stemmer
Alle interesserede kan se mere og støtte forslagene på borgerforslag.favrskov.dk.