Hammel er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.Sigtet for at blufærdighedskrænke kvinder
En 18-årig kvinde ringede mandag kl. 14.30 til politiet og fortalte, at en mand havde vist sin penis frem foran hende og hendes veninde.
Ifølge kvinden havde manden siddet i en bil på Rudolf Diesels Vej i Randers NV, og da hun og veninden kom forbi, viste han sit lem frem og forsøgte at vinke kvinderne helt hen til bilen.
En patrulje var få minutter efter på stedet, og de fik hurtigt kontakt til en 62-årig mand, som stadig sad i bilen.
Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have blottet sig foran kvinderne.
**
Mand i stjålet bil havde hash og peberspray på sig
En patrulje standsede mandag kl. 16.34 tre mænd i en bil på Fredericiagade i Aarhus C. Betjentene fandt hurtigt ud af, at bilen et par uger forinden var blevet meldt stjålet fra en adresse i Brabrand, og alle blev sigtet og visiteret, og bilen blev ransaget.
En 26-årig mand havde en peberspray og en mindre mængde hash på sig, og han blev derfor ud over biltyveri sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.
Den 29-årige fører af bilen har ikke taget kørekort, og han virkede desuden påvirket af stoffer – derfor blev han sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret.
På jorden tæt på bilen fandt betjentene et par plader hash, som blev beslaglagt. Det var umiddelbart ikke muligt på stedet at fastslå, hvem pladerne tilhørte.
**
Brand i grillbar på havnen i Aarhus
Politi og brandvæsen rykkede mandag kl. 18.41 ud til en brand i en grillbar på Dagmar Petersens Gade på havnen i Aarhus.
I forbindelse med madlavningen på stedet udbrød der brand i køkkenet, og den bredte sig hurtigt. Brandvæsnet fik relativt hurtigt kontrol over branden, men der nåede at ske store materielle skader, inden al ilden var slukket.
Gæster og medarbejdere var ude fra stedet, da politiet ankom, og ingen personer kom umiddelbart noget til.
**
Bekendte kom op at slås og blev sigtet
To mænd, der havde været på bar sammen, endte mandag med at komme oppe at slås, og så blev politiet tilkaldt.
De to mænd, der er hhv. 52 og 55 år, gik efter et barbesøg ind på en restaurant på Åboulevarden i Aarhus, hvor de hurtigt blev bortvist, da de råbte af personalet.
Ude på gaden blev de to berusede mænd uvenner og kom op at slås med hinanden. Politiet blev derfor tilkaldt, og en patrulje fik skilt de to mænd ad, og begge blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
**
Medarbejder røg hash foran butik
Østjyllands Politis specialpatrulje kom mandag kl. 14.00 forbi en butik på Banegårdsgade i Aarhus, hvor politiet flere gange tidligere har sigtet medarbejdere for at have stoffer på sig.
Også denne dag skrev betjentene en sag. En 43-årig mand stod nemlig i døren og røg en joint, og da han blev visiteret fandt betjentene en hashklump i hans ene lomme.
Han fik derfor en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer, og hashen blev beslaglagt.
**
Kvinde sigtet for forsøg på bedrageri i IKEA
Personalet i IKEA i Aarhus N kontaktede mandag kl. 12.52 politiet, da de havde tilbageholdt en kunde, som de mistænkte for at stjæle.
En patrulje kørte til stedet, hvor en 29-årig kvinde erkendte, at hun havde stjålet flere varer.
På overvågningen kunne betjentene se, hvordan kvinden betalte for flere varer ved kassen, men stjal et par andre varer, som ikke blev scannet. Efterfølgende forsøgte kvinden tilmed at levere varerne tilbage i returafdelingen for at få pengene tilbage.
Det blev dog opdaget af personalet, og den 29-årige blev både sigtet for tyveri og forsøg på bedrageri
**
Fik beslaglagt kontanter og stoffer
Et tip om ulovlige stoffer ledte mandag kl. 16.00 Østjyllands Politis specialpatrulje til en adresse i Aarhus V, hvor de traf en 53-årig mand.Da den 53-årige blev visiteret, fandt betjentene flere tusinde kroner i kontanter på ham. Da han har en del gæld til det offentlige, blev de fleste af pengene beslaglagt.
Den 53-årige blev meget vred over, at politiet tog hans penge, og han tog fat i betjentene og råbte af dem. Det fik betjentene til at anholde den 53-årige, og under anholdelsen tabte manden et par sølvpapirskugler, der indeholdt en mindre mængde heroin.
Det endte med sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer og for at lægge hindringer vejen for politiets arbejde.
**
16-årig røg joint foran betjente
Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje var mandag omkring kl. 14.20 på gående patrulje gennem Rådhusparken i Aarhus, da de opdagede en ung kvinde, der sad og røg en joint.
Betjentene tog kontakt til den 16-årig pige, som blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Under visitationen af hende fandt patruljen en mindre mængde skunk i hendes taske, og både skunk og joint blev beslaglagt. Efterfølgende blev pigens forældre underrettet.
**
Brand i skur spredte sig til hus
Mandag kl. 20.51 kørte politi og brandvæsen til en brand i et skraldeskur på Majsmarken i Lystrup. Skuret, der indeholdt affaldscontainere, brændte helt ned, og branden nåede at sprede sig til en del af tagkonstruktionen på et rækkehus.
Brandvæsnet fik dog forhindret ilden i at sprede sig yderligere, og ingen personer kom noget til.
Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden.
**
Færdsel
Mandag kl. 8.01 skete der et færdselsuheld på Kastedvej i Tilst. En 25-årig kvindelig bilist mistede kontrollen over sin bil og kørte ud i en mark, hvor bilen sad fast. Bilisten kom umiddelbart ikke noget til ved uheldet.
Mandag kl. 8.32 blev en 18-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hadsundvej i Randers NØ.
Mandag kl. 8.34 skete der et færdselsuheld i krydset J. Skjoldborgs Vej/Silkeborgvej i Åbyhøj. En 44-årig mandlig bilist foretog et venstresving og ramte ind i en 54-årig kvinde, der kom cyklende ligeud. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Mandag kl. 12.02 skete der et færdselsuheld i krydset Vennelyst Boulevard/Nørre Boulevard i Aarhus C. En 45-årig kvindelig bilist svingede til venstre ind foran letbanen, der ramte ind i siden på bilen. Ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.
Mandag kl. 16.00 skete der et færdselsuheld på Agerøvej i Tilst. En 46-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og stødte sammen med 61-årig kvinde, der kom kørende på knallert. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Mandag kl. 16.22 skete der et færdselsuheld i krydset Vestre Ringgade/Eugen Warmings Vej i Aarhus C. En 25-årig mandlig cyklist kørte ind i en bil ført af en 18-årig mand. Cyklisten blev kørt til tjek på skadestuen men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
Mandag kl. 16.45 blev en 29-årig mand sigtet for at køre uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Damkærvej i Randers SV. Da det var tredje gang inden for tre år, at han blev taget i at køre uden førerret, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.• På Rødlundvænget ved Harlev begået mandag d. 28/2 kl. 6.10
• På Annettevej i Brabrand begået mellem søndag d. 27/2 kl. 8.00 og mandag d. 28/2 kl. 9.30
• På Marselis Boulevard i Aarhus C begået mandag d. 28/2 mellem kl. 9.00 og kl. 15.30
• På Mejerivangen i Tirstrup begået mellem søndag d. 27/2 kl. 8.00 og mandag d. 28/2 kl. 14.30
• På Østergade i Randers C begået mandag d. 28/2 mellem kl. 7.00 og kl. 16.30
• På Egehavevej i Hammel begået mandag d. 28/2 mellem kl. 17.30 og kl. 19.10
• På Kileparken i Tilst begået mellem lørdag d. 26/2 kl. 16.00 og mandag d. 28/2 kl. 19.00