Vil du være med til at skabe bæredygtige og robuste løsninger inden for spildevand og affald? Vi søger en struktureret og engageret projektleder, der vil arbejde med udvikling og gennemførelse af anlægsprojekter – fra plan til virkelighed.
Om stillingen
Som projektleder i udviklingsafdelingen bliver du en del af anlægsteamet for spildevandsområdet, hvor du får seks erfarne kolleger at sparre med. Sammen arbejder I med en bred vifte af projekter – fra klimatilpasning og sanering af ældre kloakker til etablering af nye systemer og pumpestationer. Du får ansvar for både planlægning, projektering og udførelse i marken, og vil opleve en hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader på tværs af organisationen.
Vi tilbyder
- Et spændende og meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel for miljø og lokalsamfund
- Stor selvstændighed og mulighed for at præge dine projekter
- Et stærkt fagligt miljø med hjælpsomme og engagerede kolleger
- En arbejdsplads præget af tillid, fleksibilitet og en uformel omgangstone
- Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
Eksempler på dine opgaver
- Projektering og byggemodning af nye anlæg
- Udarbejdelse af udbud og tilsyn med anlægsarbejder
- Klima- og saneringsprojekter
- Renovering og opgradering af pumpestationer
- Samarbejde med myndigheder om tilladelser og klimatiltag
- Mindre reparationer og vedligehold af kloakanlæg
- Kommunikation med kunder, rådgivere og entreprenører
Vi forestiller os, at du
- Har en teknisk baggrund f.eks. som ingeniør, kontruktør eller lignende gerne med et par års erfaring indenfor spildevandsområdet. Måske har du en kloakmesteruddannelse, men det er ikke et krav
- Arbejder struktureret, bevarer overblikket og trives med at følge projekter fra idé til virkelighed
- Er løsningsorienteret, kommunikerer klart og respektfuldt både mundtligt og skriftligt
- Sætter pris på samarbejde og på at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Du skal have kørekort, da der vil være tilsyn i forbindelse med dit arbejde.
Ansættelsesprocessen
Send os din ansøgning og dit CV senest den 9. november 2025. Der inviteres til 1. samtale den 13. november 2025 og 2. samtale 19. november 2025. Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projekt- og udviklingschef Lone Bejder på tlf. 40 95 20 53 eller Fagkoordinator Peter Dyhre på tlf. 20 63 97 67.
Om Favrskov Forsyning
Favrskov Forsyning består af tre selskaber, hvor Favrskov Forsyning A/S ejer de to datterselskaber Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S. Alle selskaber er ejet af Favrskov Kommune.
Vores mål er at aflevere en bedre verden til de kommende generationer. Med fokus på bæredygtighed, forsyningssikkerhed og sundhed løser vi opgaver inden for affald, regnvand og spildevand.
Hos Favrskov Forsyning tilbyder vi spændende og meningsfulde opgaver i en virksomhed, hvor alle er lige vigtige. Du får frihed under ansvar, fleksibilitet og mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Vi lægger vægt på løbende kompetenceudvikling og et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og en uformel tone – på kontoret i Hammel, midt mellem Århus, Silkeborg og Randers.
Klar til nye udfordringer?
Er du struktureret, løsningsorienteret og klar til at tage næste skridt i din karriere? Så glæder vi os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Favrskov Forsyning A/S, Torvegade, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/42f2fbd6-ba06-4f75-8738-12579e3ae8a1