BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), Hospitalsenhed Midt, inden for det komplekse og højtspecialiserede område med rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Hovedarbejdsstedet er Regionshospitalet Hammel Neurocenter, med forventning om varetagelse af vagtfunktion.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er en højtspecialiseret- og internationalt højt profileret universitetsklinik, der, som fagligt udviklings- og forskningshospital, varetager neurorehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med udgangspunkt i individuelt tilrettelagte forløb ud fra en bio-psyko-social sygdomsmodel (De WHO funderede ICF-kriterier) med høj tværfaglighed og inddragende tilgang.
Om stillingen
Vi søger en overlæge, der, som en del af teamet i vores klinik for børn og unge (S6), evner at tage ansvar i både den kliniske, den lægefaglige, den videnskabelige og/eller den organisatoriske udvikling af fagområdet på Danmarks førende neurorehabiliteringshospital.
Stillingen er en alsidig klinisk stilling med forventning om involvering i undervisning, uddannelse og forskning på det højtspecialiserede neuro-rehabiliterende område. Som en del af ansættelsen vil der desuden være en forventning om aktiv deltagelse i at løfte børne- og unge-neurorehabiliteringen tværsektorielt på nationalt og internationalt niveau.
De lægefaglige arbejdsopgaver på S6 består blandt andet af:
- aktiv deltagelse i det tværfaglige team-arbejde herunder aktiv deltagelse i forløbsstyring
- prognosticering efter hjerneskade
- håndtering af autonome forstyrrelser
- varetagelse af forløb, hvor pt. er i en vegetativ eller minimal-bevidst tilstand eller hvor pt. har shunt-relaterede problematikker
Desuden er der faglige opgaver i forbindelse med eksempelvis spasticitets- og epilepsi-behandling, som er generelle i patientgruppen på RHN.
Vi eftersøger en læge, der i det kliniske arbejde:
- har forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen
- kan gå forrest i de svære patientforløb præget af betydende kognitive symptomer
- har et godt overblik over komplekse forløb med neurologisk skadede patienter, ofte med betydende komorbiditet
- har ambition om at indgå i faglig udvikling
- kan indgå i et interdisciplinært tværfagligt samarbejde omkring patientens behandling
- kan være forløbsansvarlig og fagansvarlig i et eventuelt subspeciale
Det daglige kliniske arbejde består af:
- stuegang og almindeligt klinisk arbejde
- tværfaglig konferenceaktivitet
- patient-pårørende møder i samarbejde med det tværfaglige team
- samarbejde over sektorerne og ambulatoriearbejde
Patient- og pårørendesamarbejdet er essentielt i patientforløbet for den hjerneskadede patient med betydning for behandlingseffekt, hvorfor overlægen skal kunne arbejde ud fra en involverende tilgang. Således er gode kommunikative evner med anerkendelse, respekt, lyttende tilgang og klarhed i egen faglighed påkrævet, både i kerneopgaven, i det tværfaglige samarbejde og i patient-pårørendesamarbejdet.
Socialmedicinske opgaver og tværsektorielt samarbejde er en vigtig del af udskrivningsprocesserne for at sikre sammenhængende patientforløb. Der vil blive tilbudt den nødvendige oplæring og opkvalificering inden for ovenstående felter i samarbejde med lægegruppen eller eksternt via efteruddannelsesaktivitet, efter aftale med cheflægen.
Ansøger skal, på baggrund af de særlige behov i patientgruppen på S6, besidde kompetencer i neuropædiatri, neurologi eller neurokirurgi eller have tidligere erfaring med specialiseret neurorehabilitering af børn. Ansøgere med akademisk videreuddannelse, herunder PhD-grad vil blive prioriteret højt.
Organisatorisk er fagområderne på RHN inddelt i subspecialer med tilhørende klinikker, herunder:
- tidlig-neurorehabilitering af svært skadede patienter
- børne- og ungeklinik
- sensomotorisk rehabilitering
- kognitiv rehabilitering
- ambulante behandling af patienter med hjerneskade
Vi er organiseret med fast lægetilknytning til de enkelte afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Den aktuelle overlægestilling er i teamet for neurorehabilitering af børn og unge. Overlæger på Hammel Neurocenter forventes at deltage i organisatoriske opgaver indenfor eksempelvis LMU, visitation, udviklingsarbejde, ledelsesmøder, studenterundervisning, vejledning af studenterforskere, undervisning i lægegruppen eller i det tværfaglige team. I løsning af disse opgaver forventes overlægen at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen i afsnittet i forhold til patientforløb, faglig udvikling mv. Der er ikke personaleansvar, men forventning om at bidrage til god trivsel og godt arbejdsmiljø i afsnittet.
Overlægen forventes desuden at indgå i vagt sammen med hospitalets øvrige speciallæger med vagt fra egen bolig på hverdage efter kl. 15.30 (30 min. tilkald). Weekend og helligdage er der tilstedeværelse i Hammel til kl. 14. Vagtforpligtelsen på Skive- og Lemvigmatriklerne varetages pr. telefon og via EPJ i samarbejde med vagthavende sygeplejersker på matriklerne. Vagtarbejdet består i håndtering af akutte tilstande eksempelvis infektioner, vurdering af forandring i den kliniske tilstand, agitationsbehandling og opfølgning på/justering af medicinsk behandling af anden karakter. Der modtages ikke akutte eller elektive patienter i vagten, fraset i dagtid på lørdage og søndage, hvor planlagte indlæggelser/overflytninger af stabile patienter forekommer.
Lægegruppen består af 16 speciallæger (13 i Hammel, 2 i Skive og 1 i Lemvig) med følgende specialer: neurologi, neurokirurgi, intern medicin, pædiatri og almen medicin foruden en række yngre læger under uddannelse i forskellige stillingskategorier. Det tætte interdisciplinære samarbejde mellem lægerne er en naturlig og nødvendig del af arbejdet.
Der vil blive planlagt en omfattende individualiseret introduktion til specialet og RHN.
Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (eksempelvis apopleksi, traumer, hjerneblødninger mv.).
Neurocentret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio.
Neurocentret er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel - 76 sengepladser, Skive - 27 sengepladser, Lemvig - 13 sengepladser og Silkeborg - 6 sengepladser. På Regionshospitalet Silkeborg er Neurocentret tilknyttet Intensiv Afsnit, her kan patienter i respirator modtages til tidlig neurorehabilitering.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er opbygget med i 4 subspecialer: Subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitiv subspeciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker.
Neurocentret har ca. 600 medarbejdere, 17 faggrupper og 10 afsnit. Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og omkring 10 ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et Uddannelsescentret, der afholder en del kurser i emner vedrørende neurorehabilitering, samt et Videnscenter, der samler kvalifecerer og formidler neurofaglig viden.
Læs mere om Regionshospitalet Hammel Neurocenter på www.hammelneurocenter.dk og på www.neurocenter.dk, sidstnævnte indeholder oplysninger om den faglige del af Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af cheflæge, chefsygeplejerske og chefterapeut. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter de 4 Regionshospitaler Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.200 medarbejdere samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Ledende overlæge Kåre Severinsen på tlf. 2636 8600/ 7841 9001
Din ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest 25/9-2023 med oplysninger om autorisations ID, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. Ansættelsessamtale forventes afholdt uge 35/2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Voldbyvej, 15, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/stilling-som-overlaege-pa-afdeling-for-hojtspecialiseret-neurorehabilitering-af-bo/do1zby/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907194