BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvidevarehjælpen er et lille firma hvor omgangstonen er uformel.
Pt er vi 6 serviceteknikere og 2 ordremodtagere.
Vi har travlt, og befinder os på bølgen hvor reparationer og bæredygtighed går hånd i hånd, derfor søger vi endnu en servicetekniker primært til Østjylland.
Hvidevarehjælpen servicerer/reparerer alle former for husholdningsmaskiner fortrinsvis hos private, forhandlere, institutioner og boligselskaber.
Primære arbejdsopgaver:
- Fejlsøgning samt reparation af hårde hvidevarer
- Bestilling af reservedele
- At vejlede/rådgive kunder omkring brug og vedligeholdelse
- Fakturere kunden for besøget.
- Kunden skal være i centrum, god dialog med kunden, sidst men ikke mindst så er kundens gode oplevelse af besøget vigtigt for os.
Din baggrund:
Du har en uddannelse som elektriker, eller anden el-faglig baggrund, du ved hvordan et måleinstrument bruges, har teknisk snilde, hænderne skruet rigtigt på, samt har logisk forståelse og vilje til at løse opgaverne.
Det er ønskeligt hvis du har erfaring med reparation af hårde hvidevarer, dog ikke en betingelse.
Den daglige dokumentation foregår på Ipad, her finder du dagens opgaver, her foretager du ligeledes efterregistrering når besøget er færdigt.
Du er mødestabil, engageret, positiv, præsentabel, har et godt humør og kan snakke med alle.
Du skal have kørekort og straffeattest skal fremvises.
Du skal have bopæl i området, da du periodisk kører ud til kunderne fra din egen adresse. Ellers møder du ind på vores kontor/værksted og kører ud herfra.
Gode dansk- og engelskkundskaber en fordel.
Vi tilbyder
Hos os får du stor frihed under ansvar, hvor alle besøg/ture er tilrettelagt af vores dygtige ordremodtagere indenfor bestemte tidsintervaller.
Du får gode og dygtige kolleger som er klar til at hjælpe dig i gang.
God løn med pensionsordning og helbreds ordning efter 6 måneders ansættelse.
Ansøgning sendes til Hvidevarehjælpen, Viborgvej 93B, 8450 Hammel,
mailadresse: hvidevarehjaelpen@gmail.com.
Ansøgningsfrist 31-1-2024
Spørgsmål kontakt Glenn på 2058 2203 eller Hardy på 2058 2252.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidevarehjælpen ApS, Viborgvej, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979622