I mandags startede årets naturfagsmaraton, og Hammel var også stærkt repræsenteret af mange elever.
Knap 1000 elever fra Skovvangskolen, Søndervangskolen, Tungelundskolen og Ulstrup Skole arbejdede med at finde de bedste klimaløsninger i Favrskov. Det hele foregik over tre dage i Hammel Idrætscenter.
Hvert år deltager mange elever over hele landet i naturfagsmaraton, og i år var der på landsplan 21.200 elever i fuld gang med at udtænke de bedste opfindelser. Eleverne skulle også løse opgaver inden for matematik, håndværk og design.
I Hammel fik eleverne travlt med at konkurrere om innovative løsninger på tøjspild, apps, vindbiler, klimavenlige huse og broer.
Der var flere klasser, som vandt forskellige udfordringer, men trofæet med den højest samlede score gik til 6.B fra Skovvangsskolen.