Skolesundhedsplejerske søges til fast stilling i Favrskov Kommune

dato

Er du sundhedsplejerske, og brænder du for at gøre en forskel for børn og unges sundhed i Favrskov Kommune? Så er du måske vores nye skolesundhedsplejerske.

Vi søger en skolesundhedsplejerske til en fast stilling fra 10. august 2026. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Du kan søge stillingen, selv om du ønsker færre timer, men så vidt muligt ikke mindre end 28 timer om ugen.

Dine faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet sundhedsplejerske og har særlig interesse for og eventuel erfaring med at levere sundhedspleje til skolebørn

  • Du er fagligt velfunderet og evner at skabe tillidsfulde relationer til børn og unge samt forældrene

  • Du har et godt overblik og er dygtig til at prioritere og planlægge din tid og skolesundhedsplejens tilbud i en hverdag med mange bolde i luften

  • Du har en god forståelse af sundhedsplejens kerneopgave og ved, hvornår du skal involvere andre faggrupper og samarbejdspartnere for bedst at hjælpe barnet/den unge.


Dine personlige kvalifikationer

  • Du trives med at arbejde selvstændigt ude på skolerne i det daglige, og har samtidig fokus på det gode tværgående samarbejde med sundhedsplejekolleger, skolernes personale og andre relevante samarbejdspartnere

  • Du er positiv og imødekommende af natur og møder andre med hjælpsomhed og nysgerrighed

  • Du har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til de udfordringer, du møder.


Om arbejdspladsen
Sundhedsplejen er organiseret i Social og Sundhed, hvor vi har specialiseret os i en opdelt ordning med hhv. skolesundhedspleje og spæd- og småbørnssundhedspleje. Vi er 17 sundhedsplejersker; 9 i småbørnsteamet og 7 i skoleteamet, samt en sundhedsplejerske der varetagetager samtaler med familier med efterfødselsreaktioner. Derudover har vi en sundhedspædagogisk procesansvarlig, en sundhedsplejerskestuderende, en sekretær og en leder.

Geografisk er vi placeret i sundhedscentre i Hadsten, Hammel og Hinnerup og servicerer dermed på tværs af kommunen. Den faste stilling vil være tilknyttet teamet i Hammel og betjene skoler i Ulstrup/Hammel-området.

I sundhedsplejen er vi ambitiøse og optaget af at have et solidt kendskab til børn og unge. Skolesundhedsplejen arbejder systematisk med BørneUngeLivs skemaer forud for sundhedssamtaler. Data bruges også i akkumuleret og anonymiseret form til at drøfte generelle sundhedsudfordringer med skolens lærerteams og skoleledelse. Vi vægter det sundhedspædagogiske højt, blandt andet i form af sundhedseksperimentariet til samtlige 8. klasses-elever, og prioriterer at være tilgængelige på skolen for at kunne yde sundhedsfaglig rådgivning til både personale, elever og forældre.

Ud over sundhedsplejens tilbud på skolerne, tilbyder vi særlige forløb til børn med overvægt (Vanebryderne) og til børn og unge med inkontinens (Børneinkontinensklinik). Vi har også særlige forløb for forældre, der oplever udfordringer i forældrerollen. Her arbejder vi ud fra tryghedscirklen. Endvidere har vi 5 sundhedsplejersker, som er uddannede søvnvejledere, som tilbyder søvnvejledning.

Du kan læse meget mere om vores tilbud til skolebørn på kommunens hjemmeside: Skolebørn 6-15 år | Favrskov.dk

Yderligere oplysninger
Som skolesundhedsplejerske holder du fri i skolernes ferie. Det betyder, at du de øvrige uger arbejder flere timer end din ansættelsesnorm for at optjene afspadsering til disse ferieuger. På en 37 timers stilling betyder det f.eks., at du i dine arbejdsuger gennemsnitligt skal arbejde 41 timer om ugen, mens 28 timer svarer til 31 timer om ugen.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har kørekort til personbil, da jobbet løbende kræver, at du skal kunne transportere dig rundt mellem dine skoler og til møder med kolleger og samarbejdspartnere i kommunen

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sundhedschef Mette Bødiker Vestergaard (telefon: 24 79 03 31), TR Lea Mølgaard Kaysen (telefon: 29 61 40 84) eller skolesundhedsplejerske Anja Ravn Dam (telefon: 20 31 35 16)

Samtale
Vi afholder samtaler mandag 15. juni 2026 i Sundhedscenteret, Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel.

Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 9. juni 2026

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sundhedsplejen Dalvej, Dalvej, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/51f249c1-292b-4132-b05d-48f24a94c08f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet