BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en fast stilling ledig og ansætter gerne snarest muligt.
Ansættelsen kan aftales imellem 30 og 35 timer. Din arbejdstid fordeles mellem SFO og den almene indskoling 0.-3. klasse.
Skovvangskolen er en stor og kompleks afdelingsopdelt skole med 625 elever og godt 100 medarbejdere. Skolen varetager både almene og specialklasser 0.-10. klasse, modtageklasser og et særlig skolevægringstilbud.
SFO Skovvangskolen er den almene SFO for indskolingens ca. 160 børn 0.-3. årgang. Vi har desuden førskole fra 1. marts hvert år.
Indskolingens pædagoger og lærere samarbejder tæt og systematisk omkring den samlede indskolings otte klasser. Det foregår såvel i planlægning som i gennemførelse af barnets hele dag, trivsel og udvikling. Vi er optaget af udviklingen af barnets personlige og relationelle kompetencer og på at skabe mest mulig personlig ro til læring for hver enkelt.
Dine opgaver vil spænde mellem SFO-tid, understøttende undervisning og supplerende/støttende funktioner i skoletiden. Teamsamarbejde er skemalagt og struktureret, så du får en ligeværdig andel af samarbejdet omkring børnene og klassen.
I SFO vægter vi barnets fritid. SFO prioriterer den frie leg ligeværdigt med den planlagte strukturerede aktivitet. Vi er nærværende voksne, der respekterer det enkelte barn i fællesskabet.
Vi søger dig som pædagog, der brænder for samværet med børnene, og som tager initiativ og ansvar for opgaveløsningen. Du kan arbejde selvstændigt og er omstillingsparat i en omskiftelig hverdag. Vi glæder os til at samarbejde med en ny kollega, der supplerer bredden og erfaringen i den nuværende personalegruppe, og vi er åbne for, at netop dine kompetencer og interesseområder kommer i spil.
SFO tilbyder en vifte af aktiviteter – svømning, udeliv, kreative aktiviteter, træværksted, bevægelse, gaming osv. Vi forestiller os, at du både tager del i denne vifte, men vi ønsker også, at du kan supplere med aktiviteter, som du brænder for at introducere børnene for.
Du bliver en del af en personalegruppe, som sætter humør, trivsel og professionel udvikling højt. Vi har gensidig respekt for og tillid til hinanden, og vi respekterer forskelligheden blandt personalet som en styrke. Vi hjælper hinanden i den foranderlige hverdag til hele tiden af skabe de bedste rammer for alle børn.
Vi er praktikskole for pædagogstuderende. Måske er praktikvejlederopgaven noget, du har erfaring med eller lyst til at indgå i på længere sigt.
Vil du vide mere, kan du læse i Indskolingsfolderen på www.skovvangskolen-hammel.dk eller kontakte afdelingsleder Hanne Damsgaard 30 36 88 09. Du er også velkommen til at kontakte kontoret 89 64 36 50 for at aftale et besøg.
Vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfrist den 22. september 2023.
Favrskov Kommune indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovvangskolen, Minervavej 5, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=84525
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897516