BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for socialt arbejde, og har du lyst til at kombinere dette med dine sygeplejefaglige kompetencer, så læs med her.
På Harebakken er vi på udkig efter en socialpsykiatrisk sygeplejerske til en fuldtidsstilling. På Harebakken har vi stort fokus på det tværfaglige samarbejde. I takt med at Harebakkens botilbud er udvidet med otte nye boliger efter servicelovens § 107, ønsker vi at styrke og fastholde en bred faglighed. Vi søger derfor en sygeplejerske, der kan arbejde helhedsorienteret.
På Harebakken tror vi på, at vi sammen med borgeren kan skabe udvikling uanset kompleksiteten af udfordringer og livshistorie. Vores målsætning er at støtte borgeren i deres udvikling ved kontinuerligt at justere indsatserne, så de har mening og værdi for borgerne. Det betyder, at vi er opmærksomme på at balancere mellem høj grad af borgerinvolvering og vores faglige vurderinger og eventuelle indgriben. Fagligt skal vi arbejde koordineret omkring den samlede livssituation. Vores samarbejde med bl.a. behandlingspsykiatrien, egen læge og andre sundhedsfaglige aktører er derfor vigtig. Vi har derfor brug for dig, der kan anvende din sygeplejerskefaglige viden og kompetencer, men som i særdeleshed også brænder for at sætte socialfaglige perspektiver i spil.
Du vil komme til at arbejde med voksne i alderen 18-85 år med stor spredning i diagnoser og/eller sociale udfordringer samt støttebehov. Vi forventer, at du har kendskab til forskellige diagnoser, men vigtigst er, at du forstår at give borgeren et fagligt med- og modspil og kan arbejde recovery-orienteret, med henblik på at skabe livsmestring der, hvor det giver mening for borgeren.
Ud over at målgruppen har en stor spredning i alder og diagnoser, er vi specialiserede i arbejdet med selvskade og spiseforstyrrelser og har 17 boliger, som betjenes efter SEL § 85 og otte helt nye boliger, som betjenes efter SEL § 107.
Vi forventer at du
- er klinisk vejleder eller ønsker at blive det
- brænder for det socialfaglige arbejde og kan kombinere dette med dine sygeplejerskefaglige kompetencer
- kan arbejde tværfagligt og i ressourceteams
- er nysgerrig på egne faglige perspektiver og kan sætte dem i spil i den daglige sparring med kollegaer og samarbejdspartnere
- forstår vigtigheden af dokumentation og ser det som et vigtigt led i samarbejdet med borgeren og deres udviklingsproces
- kan indgå i relationer med åbenhed, tillid og respekt for den enkeltes ønsker og drømme.
Vi tilbyder
- månedlig supervision i teams ved ekstern supervisor
- faste teamdage med fokus på bl.a. opfølgning og koordinering af indsatser
- en arbejdsplads med fokus på faglig sparring og kompetenceudvikling
- et arbejdsmiljø, hvor vi er nysgerrige og prioriterer åben dialog.
Jobbets indhold
Vi søger, som udgangspunkt, en medarbejder til en fast stilling i på 37 timer. Der vil være skiftende arbejdstider, og du vil som udgangspunkt skulle arbejde både dag- og aftenvagter, samt hver tredje weekend.
Stillingen er med opstart 1. oktober 2024 eller før.
Læs om Harebakken her: https://favrskov.dk/borger/handicap-og-psykiatri/botilbud/harebakken
Er du interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er den 13. august 2024, og det forventes, at der vil blive afholdt samtaler den 19. august 2024.
Har du brug for at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bianka Møller Kjær, dog med undtagelse af uge 28-30, da der afholdes ferie.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes udvidet straffeattest inden ansættelse.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Harebakken, Harebakken, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079599