Sommerferiejob? Mindre campingplads søger midlertidig hjælp til butik, reception og rengøring 😊

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en hjælper til den daglige drift på vores hyggelige campingplads.

Dine primære arbejdsopgaver består af rengøring af bygninger og klargøring af udlejningsenheder, men der vil også være perioder, hvor du vil tage imod nye gæster og registrere dem, tjekke “gamle” gæster ud og stå for salg af diverse kioskvarer mv.

Der bliver dog også andre mindre opgaver afhængig af dagens program og tidspres så det er vigtigt at du er initiativrig og ansvarsfuld så stille perioder i kiosken f.eks. bruges til at vande blomster, tjekke vand hos dyrene eller se om folk på pladsen trives.

Som vores nye medarbejder får du en meget vigtig rolle, da du ofte vil være den første folk møder på deres ferie, og ofte den sidste de siger farvel til. Det er derfor afgørende, at du er serviceminded, har let til smil og formår at få alle til at føle sig velkomne.

Da pladsen ikke er ret stor er der en meget hyggelig, hjemlig og afslappet omgangstone og atmosfære som vi selvfølgelig ønsker (og forventer) at du bliver en del af.

Vi forestiller os at en almindelig arbejdsdag f.eks. starter kl. 5, hvor der vil være en rengøringsrunde på et par timer i vores servicebygninger inden gæsterne vågner. Herefter er der et par timer med forskelligt forefaldende arbejde, kiosk/reception eller andet indtil gæsterne begynder at forlade udlejningsenhederne som så skal klargøres til næste hold gæster. Arbejdstiderne kan efter ønske være af forskellig længde og med varierende mødetider når behovet er der.

Arbejdsdagene er som udgangspunkt alle dage i juli måned og evt. lidt ind i august, men er der specielle ønsker i forhold til fridage undervejs er vi selvfølgelig fleksible og vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker. Du bliver aflønnet med fast timeløn.

Vi sørger for oplæring i de forskellige it-systemer.

Vi glæder os til at møde dig og introducere dig til vores hyggelige campingplads og skønne gæster.

Vi holder løbende samtaler så skynd dig, hvis det er dig vi leder efter 🤩

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Søhøjlandets Familiecamping I/S, Sørkelvej, 8882 Fårvang

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: mail@sohojlandetscamping.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5620559

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet