Spændende job som sygeplejerske på moderne plejecenter - bliv en del af et engageret team ved smukke omgivelser!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde på et nyere plejecenter med engagerede kolleger, skønne beboere og smukke omgivelser? Og ønsker du samtidig masser af sygeplejefaglige opgaver og et højt fagligt niveau? Så er det lige dig, vi mangler ...

Den ledige stilling er på 37 timer/ugen, men der vil være mulighed for dialog om timeantallet. Der er vagt hver 3. weekend.

På Solhøj Plejecenter i Hammel er der 72 plejeboliger og 21 korttidspladser; den ledige stilling er ved plejeboligerne. Der er taget højde for den mest optimale indretning af et nyt plejecenter.

Som en del af personalet på plejecenteret vil dine opgaver være sundheds- og sygepleje, såvel som praktisk bistand, socialt samvær og aktiviteter med beboerne. Du vil som basissygeplejerske bl.a. være med til at sikre, at beboerne oplever en helhed i plejen og omsorgen, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode pædagogiske evner, da jobbet indebærer, at du kan formidle din faglige viden og erfaringer til kolleger, så det tværfaglige samarbejde styrkes.

Dine primære opgaver vil være pleje hos beboere med såvel komplekse som mindre komplekse plejebehov, men også et tæt tværfagligt samarbejde med kolleger for at forebygge indlæggelser. Der vil ligeledes være kliniske sygeplejefaglige opgaver, såsom sårbehandling og stomipleje samt opgaver i forbindelse med medicinhåndtering, kompetenceudvikling og kvalitetssikring m.m.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske, og du er stolt af din faglighed.
  • Du har flair for det tværfaglige, men tør udfordre dine kolleger til at gå nye veje.
  • Du har en høj faglig og professionel tilgang til dit arbejde, og alle faggrupper høres for at få nuancerne frem i beboernes livsforløb.
  • Du ser dig selv som en teamplayer og ser vigtigheden i, at opgaven løses i fællesskabet.
  • Du ønsker at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen.
  • Du er energisk og glad.
  • Du ser det enkelte menneske som unikt.
  • Du prioriterer faglig dokumentation, der rummer det tværfaglige såvel som beboerens sammenhæng i døgnet.
  • Du ønsker at indgå i en professionel relation med beboerne, pårørende, kolleger og ledelse.
  • Du har gode pædagogiske evner.

Om arbejdspladsen
Vi er et nyere plejecenter med fokus på høj faglighed, trivsel og arbejdsfællesskab. Vi arbejder teamorganiseret, og vi lægger vægt på de rette kompetencer til den rette opgave.

På det nye plejecenter lægger vi vægt på
  • at plejecenteret er et dejligt sted at bo, og hvor vi sætter beboerne i centrum
  • at beboernes liv skal leves og mærkes, og de også skal føle sig trygge
  • at medarbejderne er med til at definere opgaverne sammen med beboere og kolleger, så beboerne kan leve et selvstændigt, værdigt og sundt liv
  • at styrke fællesskabet om opgaven og hjælpe med at prioritere opgaverne, når der er mange bolde i luften.

Vil du vide mere om stillingen?
Du er meget velkommen til at kontakte assisterende leder Anette Hald Hansen på tlf. 61 37 42 86 eller assisterende leder Mai Britt Østergaard på tlf. 61 38 49 67.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest pr. 1. august 2024.

Lønnen er efter gældende overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Solhøj, Dommerparken, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062381

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet