Specialpædagog med overblik og stærke relationskompetencer til vores specialklasserække
Skovvangskolen i Hammel søger en specialpædagog med overblik og stærke relationskompetencer til barselsvikariat i vores specialklasserække.
Om Skovvangskolen
Skovvangskolen ligger i den nordlige del af Hammel med et aktivt lokalsamfund og et stærkt foreningsliv. Omgivelserne omkring Skovvangskolen bliver ikke meget bedre. Vi har store grønne områder, er tæt på skoven og har Hammel Idrætscenter som nabo.
Skolen er afdelingsopdelt med 610 børn i alderen førskole til 10. klasse. I SFO er der 175 børn indmeldt og i special SFO 17 børn. Cirka 115 af skolens børn er tilknyttet vores specialområde, som er fordelt på 14 specialklasser og et særskilt tilbud for stærkt skolevægrende børn, Zenit. 10. klassecenteret og én specialklasse er placeret udenfor matriklen.
Medarbejdergruppen består af 114 lærere, pædagoger, medhjælpere, pædagogiske assistenter, sekretærer og ledere – alle med høje ambitioner, faglig stolthed og et glimt i øjet. Skolens samlede administration opleves af både børn, medarbejdere, forældre og eksterne brugere som et sted, hvor man mødes med venlig imødekommenhed og fleksibilitet. Hos os er man fortrinsvis tilknyttet én afdeling, hvor vi arbejder i årgangsteams. Vi tror på det store fællesskab og bestræber os på at trække tydelige rød tråd gennem organisationen. Vores tilgang til børn og voksne er, at alle gør det bedste, de kan, og derfor møder vi dem altid med imødekommenhed, nysgerrighed og respekt.
På Skovvangskolen er vi optaget af fællesskaber, hvor børn har gode deltagelsesmuligheder. Derfor skaber vi rammer for, at børn støttes i at indgå i såvel klassefællesskabet som andre fællesskaber. Dette rammesættes i SFO ved en balance mellem den frie leg og planlagte strukturerede aktiviteter. Målet er at skabe plads til børnenes autonomi og at børnene samtidig oplever sig kompetente til at indgå i nye eller knap så kendte fællesskaber. Børn og fællesskaber ligger os på sinde. Skovvangskolens elever fra specialklasserne er i kommende skoleår, som noget nyt, organiseret i samme SFO-tilbud som elever fra almenklasserne.
SFO tilbyder en vifte af fællesskabende og udviklende aktiviteter – svømning, udeliv, kreative aktiviteter, træværksted, bevægelse osv. Vi ønsker, at du kan supplere med noget nyt eksempelvis rollespil, teater, musik eller andet.
Du bliver en del af en personalegruppe, som sætter godt humør, trivsel og professionel udvikling højt. Vi har gensidig respekt for og tillid til hinanden. Forskelligheden blandt personalet er en styrke samt en forudsætning for at lave en god SFO og skole. Her kan man stå alene i en opgave, men aldrig alene om en opgave.
Om 03 klasserne
Skovvangskolens specialklasser er organiseret i 3 klasser der fysisk ligger op ad hinanden i forbindelse med indskolingsgangen. I de 3 klasser er der visiteret i alt 22 børn med en bred vifte af udfordringer. De 3 klasser arbejder tæt sammen om undervisningen og har blandt andet idræt og svømning sammen. Hverdagen i klasserne er bygget op omkring en tydelig dagsstruktur underbygget af visuelle støttesystemer.
Om 79 klasserne
Skovvangskolens specialklasser er organiseret i 5 klasser der fysisk ligger i nærheden af hinanden i forbindelse med udskolingsgangen. I de 5 klasser er der visiteret i alt 37 børn med en bred vifte af udfordringer. De 5 klasser arbejder tæt sammen om undervisningen og har blandt andet engelsk, naturfag, idræt og valgfag sammen. Hverdagen i klasserne er bygget op omkring en tydelig dagsstruktur.
Vi søger en specialpædagog, som;
- har stærke relationelle kompetencer og møder børn som voksne med varme og empati
- har en ressourceorienteret og nysgerrig tilgang til børnelivet
- tager initiativ og ansvar for en fælles opgaveløsning
- kan arbejde selvstændigt, har overblik og er omstillingsparat i foranderlig hverdag
- har specialpædagogisk erfaring med aldersgruppen
- tror på at alle elever gør det så godt de kan
- er god til at skabe - og bruge en relationel tilgang til eleverne
- gerne have kendskab til IIP
- er tydelig og kan guide
- ser muligheder frem for begrænsninger samt ser gevinsten ved sparring og feedback
- brænder for at gøre en forskel for børnene
- kan løfte et stort forældresamarbejde
Dine arbejdsopgaver vil primært være;
- klassepædagog i specialklasse 0.-3. klassetrin i tæt samarbejde med teamet eller klassepædagog i specialklasse 7.-9. klassetrin i tæt samarbejde med teamet
- betydningsfuld voksen i SFO - morgen og eftermiddage, såfremt stillingen bliver i tilknytning til 03
- sparring- og samarbejdspartner med dine SFO kolleger og de øvrige voksne i team 03, såfremt stillingen bliver i tilknytning til 03
- feriepasning i SFO udenfor skoleugerne, såfremt stillingen bliver i tilknytning til 03.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Thorbjørn Hellegaard Andersen på tlf.: 28 88 00 86. Vi ser meget gerne, at du laver aftale om besøg på skolen inden ansøgningsfristen. Du kan aftale en rundvisning via skolens kontor på tlf. 89 64 36 50. Du kan også læse mere om skolen på vores hjemmeside skovvangskolen-hammel.aula.dk
Ansøgningsfristen er tirsdag 16. december og ansøgning sendes via favrskov.dk/job
Samtaler finder sted fredag 19. december kl. 8-13.30.
Tiltrædelse forventes senest pr. 1. februar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Bemærk at løngrundlaget kan variere mellem kommuner. Stillingen fordeles med 80% i SFO og 20% i skoledelen, såfremt stillingen bliver i tilknytning til 03. Timetallet forventes at lande 30 - 37 timer afhængigt af dine ønsker. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Favrskov Kommune modtager kun ansøgninger elektronisk via favrskov.dk/job
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovvangskolen 09Special, Minervavej, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/45873ebf-3641-4de0-b848-899d3dc7fbcd