BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 1. september 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Det hører med til stillingen, at der er weekendvagter, og at der ud over dagvagter vil være aften- eller nattevagter. Vi tager en dialog om, hvad der passer bedst.
Vi er en personalegruppe med faglige ambitioner. Vi får energi i arbejdet med at hjælpe den hårdt ramte patient videre i sin udvikling og tilværelse.
Det tværfagligt samarbejde er alfa og omega i neurorehabiliteringen, og vi har stor erfaring i at få det til at lykkes. Vi har et godt arbejdsmiljø og har hele tiden fokus på, hvordan vi i fællesskab kan fremme trivsel og kollegialt samspil sideløbende med høj kvalitet, udvikling og uddannelse.
Lyder det spændende? så send os din ansøgning.
Vi glæder os til tale med dig om en plads i personalegruppen. Der er ikke krav om bestemte faglige forudsætninger, og vi tager lige så gerne imod en nyuddannet sygeplejerske som en erfaren.
Sengeafsnit 1 er ét ud af ti sengeafsnit på Hammel Neurocenter. Vi har 8 sengepladser, og vores tværfaglige kerneopgave er neurorehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. Som sygeplejerske har man både et tværfagligt fokus i teamsamarbejdet omkring hele tilrettelæggelsen af patientforløbet samt et monofagligt fokus i fht. varetagelse af patientens sygeplejemæssige behov.
Vi tilbyder et vel tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram (10-12 hele kursusdage, mentorordning, sidemandsoplæring omkring de afsnitsspecifikke forhold), og vi har etableret et refleksionsforum for de mest nyansatte, hvor man gennem ½-1 år har mulighed for at få sparring omkring de oplevelser, man har. Vi vægter løbende kompetenceudvikling højt - for såvel nye som mere erfarne.
Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højt specialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Vi beskæftiger næsten 600 medarbejdere i alt og har en stor forskningsenhed samt et vel fungerende uddannelsescenter.
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive samt neurorehabiliteringsafsnittet i Lemvig.
Disse matrikler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og i kraft af specialernes kompleksitet og bredde er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Birgit Haahr på telefon 6114 2498
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. juni 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052512