Sygeplejerske til neurorehabilitering på Sengeafsnit 3 med fokus på holistisk relationsarbejde

dato

Brænder du for relationsarbejdet, hvor det holistiske menneskesyn er bærende i neurorehabiliterende sygepleje og vil du være en del af et stærkt team og hjælpe mennesker i rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade?

Så er det måske lige DIG vi søger, til et ledigt vikariat på henholdsvis 6 eller 12 mdr., med opstart 1. januar 2025 eller snarest muligt efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge i blandede vagter.

Vi arbejder i skiftende vagter, vagtlaget vil være dag og aften – ingen nattevagter. Du skal regne med 10-12 aftenvagter over et 6 ugers rul, samt må påregne at skulle arbejde 5 ud af 12 weekender. 
Vi bruger systemet MinTid til vagtplanlægning, derudover gør vores vagtplanlægger hvad hun kan, for at imødekomme dine ønsker.

Vi værdsætter både nyuddannede og erfarne ansøgere, det vigtigste er lysten og interesse i opgaven hos os. 
Du vil blive introduceret og sidemandsoplært i afsnittet ved din mentor, specialeansvarlige sygeplejersker samt øvrige kollegaer - herunder fysio- og ergoterapeuter. Den øvrige sygeplejegruppe består af særdeles kompetente og erfarne kollegaer som over en årrække har dygtiggjort sig i at rehabilitere svære og komplekse kognitive følger efter hjerneskade, så der er god sparring at hente i hverdagen. Derudover afholder vi en gang om ugen refleksionsrum med mulighed for faglig refleksion.

Som medarbejder på Sengeafsnit 3 
Bliver du en del af et dygtigt og dedikeret team, der tværfagligt arbejder systematisk og målrettet med højtspecialiceret neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og dennes pårørende. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen. Det primære team består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlige læge. Teamet suppleres med talepædagog, neuropsykolog, socialrådgiver og diætist.

Vores afsnit med 10 sengepladser, der er en del af det kognitive subspeciale, er fagligt velfunderet og har et højt engagement i opgaven med rehabiliteringen af patienter med svære erhvervede hjerneskader. De kognitive forstyrrelser er særligt markante i den første periode af indlæggelsen, ofte med konfusion og ind i mellem agitation i forskellige grader. 
Neurorehabiliterende sygepleje har fokus på relationsarbejde, forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabilitering er fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet.

Vi lægger vægt på og ønsker os at: 

  • Du ønsker at arbejde med højtspecialiseret neurorehabiliterende sygepleje – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Du kan se dig selv i samarbejdet med patienter med forskellige kognitive problemstillinger, herunder konfusion og indimellem agiteret adfærd
  • Du vægter etableringen af relation til patient og pårørende højt 
  • Du ønsker at samarbejde med ofte kriseramte pårørende 
  • Du er fagligt velfunderet og kan byde ind i et tæt tværfagligt teamarbejde omkring den enkelte patient 
  • Du hurtigt bliver en god kollega, vi løfter opgaverne i fællesskab og værner om hinanden - et godt arbejdsmiljø er noget vi prioriterer højt

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter: 
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Læs mere om Hammel Neurocenter her: Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Til patienter og pårørende - Hospitalsenhed Midt

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mette Leding Bendtsen på tlf. +4521571858

Samtaler forventes afholdt den 10. december 2024

Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 5. december 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154306

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet