Thara brænder for hypnoseterapi

Profilbillede
dato

Det er et imponerende CV, indehaveren af Hypnoseterapi Hammel, kan fremvise.
46-årige Thara Chalotte Fogh har hele livet været drevet af sin nysgerrighed efter ny viden og nye indsigter.

Det har bibragt hende mange uddannelser, som hun bruger i dag sammen med hypnoseterapien. 

Psykomotorisk terapeut, kostvejleder, essentiel psykoterapeut baseret på buddhistisk sindstræning er kun nogle af de uddannelser, Thara har taget gennem tiden.
Dertil har hun suppleret med kurser i blandt andet girafsprog, neuropædagogik og flere retninger inden for hypnoterapi, så hun må siges at være godt rustet til at drive sin egen virksomhed, Hyposeterapi v/Thara Chalotte Fogh i Hammel.

Hypnose har ikke førhen været noget, Thara kendte ret meget til.

”Jo, jeg blev undervist af Bobby Zacchariae engang på psykomotorikuddannelsen, men han kaldte det dengang for visualisering,” fortæller Thara.

”Jeg fik øjnene op for det og begyndte at læse bl.a. en masse klienthistorier, hvor folk havde rigtig gode resultater med det. Jeg har altid haft stor interesse i krop og psyke, og hypnose var et perfekt supplement til det, jeg allerede kunne”.

Thara uddannede sig i 2017 til hypnoseterapeut og startede op som selvstændig på deltid samme år.
Hurtigt gik det op for hende, at det, hun havde savnet at brænde for, blev opfyldt med hypnoseterapien.

”De færreste forbinder hypnoseterapi med kreativitet,” siger Thara.

”Men hypnoterapi er faktisk et meget kreativt fag. Jeg skal hele tiden tilpasse mig klienternes model af verden, og det giver mig en frihed, som jeg har savnet tidligere.”

I januar 2019 startede Thara vægttabshold op ved siden af enkeltsessionerne med klienter, som var en succes fra starten, og folk kørte langt efter det.
Samtidig gik hun fuldtids ind i virksomheden.

Mange af de klienter, der henvender sig til vægttabssessionerne, har allerede prøvet samtlige slankekure, der findes, for så igen at ryge tilbage i de samme vaner.

”Folk er ikke overvægtige, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre,” siger Thara.
”Men hjernen sparer en masse energi ved at gøre noget af vane, og mange kæmper en ulige kamp mellem viljestyrke og en trang til at spise, selvom de ikke er sultne”.

Thara arbejder ud fra teorien om, at det, der styrer vores adfærd, ofte er vores følelser og bestemte måder at tænke på. Hertil kommer godt indarbejdede vaner og, ikke mindst, omgivelsernes påvirkning.
Med hypnose arbejder man indefra, gennem underbevidstheden.

På den måde kan man aflaste sin allerede hårdt prøvede viljestyrke.
Langt de fleste oplever, at det går nemmere med at styre uden om fristelserne, træffe gode valg for sig selv og dermed nå i mål med vægttabet og livsstilsændringerne.

I 2020 kom coronanedlukningen. Selvom Thara ikke var tvangslukket, blev kunderne væk.

Tiden brugte hun på at udvikle et onlineprodukt, hvor hun fik digitaliseret hele sit vægttabsforløb med e-bøger, videoer og alle hypnoserne på lydfiler.


Foto: Privat // Her kan Tharas kunder få hypnoseterapeutisk behandling 

”Det er min plan at udvikle flere onlineprodukter,” fortæller Thara. ”Også mindre produkter som lydfiler, der kan købes enkeltvis, og som kan hjælpe til en bedre nattesøvn. Det er der mange, der har besvær med.”

Onlinekurserne vil også være velegnet for de vægttabsklienter, der lige nu kører langt for at konsultere Thara i Hammel.
Hun har klienter så langt væk som fra nord for Aalborg og på det yderste Djursland, og de spørger hende ofte, om ikke hun kender nogen i nærheden af dem, som hun kan henvise til: 

”Men her vil onlinekurserne kunne komme til sin ret.”

”For her er det jo lige meget, hvor i landet, du bor,” forklarer Thara. 

Til januar starter Thara nogle meditationskurser.

Hun har selv mediteret regelmæssigt i 28 år, og det har altid været noget, hun har brugt som en støtte til sig selv, når der var bump på livets landevej.
Man kan allerede nu komme forbi uforpligtende to gange om ugen og prøve at være med til en af hendes guidede meditationer.
Så kan man prøve det, før man beslutter sig for at melde sig til.


Thara siger selv, at hendes tilgang til hypnose er lidt anderledes end den konventionelle opfattelse.

”Hypnoterapiuddannelsen arbejder meget på klientens forhistorie og hvad, der skete. En tilgang, der baserer sig meget på at rydde op i fortiden. Jeg har bevæget mig lidt væk fra den tilgang, for jeg synes ikke altid det løser problemet, at man ved hvorfor det opstod i sin tid,” siger Thara.

”For mig er det vigtigere at få ryddet de mentale forhindringer af vejen, så man kan bevæge sig derhen, hvor man gerne vil være.”

Den største drivkraft for Thara er de gode resultater, hun skaber for og sammen med sine klienter.
Der er forældre, der stopper hende på gaden og siger tak, fordi jeg fik deres datter til at holde op med at ryge; klienter, der kommer tilbage efter få sessioner og fortæller, at de har fundet hjem til sig selv; klienter, der fortæller, at de nu kan ting, de før var hæmmede i at gøre.

”Så rejser hårene på armene sig altså i stor ydmyghed over for de kraftfulde metoder, hypnoterapien rummer,” slutter Thara.

Når Thara ellers kan holde fri, elsker hun at være aktiv på flere planer. Hun nyder at vandre i skoven, og dans har en stor plads i hendes hjerte. Både solodans i form af zumba, og også pardans sammen med sin mand.

Thara har en meget informativ hjemmeside med sit brede udvalg af behandlinger.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Thara Charlotte Fogh