To mænd anholdt i Hammel for ulovligt arbejde

dato

To syriske mænd på 28 og 34 år blev tirsdag formiddag anholdt på en adresse i Hammel af betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion. Mændene blev truffet i færd med at udføre renoveringsarbejde på en bygning uden at have de nødvendige opholds- eller arbejdstilladelser.

De to mænd kunne kun fremvise et udløbet bulgarsk fremmedpas og er nu sigtet for at have udført ulovligt arbejde i landet. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller dem i grundlovsforhør ved Retten i Randers torsdag kl. 9.30.

Kilde: Østjyllands Politi