Udviklings- og forskningsansvarlig neuropsykolog: Få en unik mulighed for at drive forskning og udvikling inden for neurorehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du vil få en stor kontaktflade til klinikere, personaleledere og vores udviklingsenhed i arbejdet med at løfte udviklings- og forskningsarbejdet. Der gives plads til at videreføre forskning du allerede er involveret i samt at udvikle en selvstændig forskningsprofil indenfor neurorehabilitering.

Er du motiveret af at omsætte forskning til klinisk praksis? Trives du med at arbejde sammen med kolleger med forskellige faglige baggrunde? Og kan du sætte forskningsfaglig retning inden for neuropsykologi?

En stilling som udviklings- og forskningsansvarlig neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er ledig per 1. september 2024. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og er 5-årig med mulighed for forlængelse.

Hvad tilbyder vi?

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er universitetsklinik tilknyttet Aarhus Universitet, og har en Forskningsenhed, der består af ca. 20 forskere heraf 7 ph.d.-studerende med fokus på neurorehabilitering af patienter med følger efter en hjerneskade eller en rygmarvsskade. Du vil få en stor kontaktflade til klinikere, personaleledere og vores udviklingsenhed i arbejdet med at løfte udviklings- og forskningsarbejdet. Der gives plads til at videreføre forskning du allerede er involveret i samt at udvikle en selvstændig forskningsprofil indenfor neurorehabilitering.

Du kan læse mere om Forskningsenheden: 

https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/regionshospitalet-hammel-neurocenter/research-unit/

Vi vægter trivsel højt med udgangspunkt i, at der opleves høj psykologisk tryghed i forhold til samarbejde, læring og trivsel, og vi tror på, at de bedste resultater opnås, når der er god balance i mellem arbejds- og privatliv. 

Hvad er dine primære opgaver?

  • At fungere som hovedvejleder/medvejleder for ph.d.-studerende og være med i design af projekter og udarbejdelse af fondsansøgninger.
  • At styrke samarbejde og netværk med nationale og internationale partnere samt repræsentere Hammel Neurocenter i relevante fora. 
  • Initiere, gennemføre, understøtte og kvalificere klinisk neuropsykologiske forskningsprojekter med udgangspunkt i vores patientpopulation 
  • Medvirke til at søge fondsfinansiering af projekter i samarbejde med RHNs fundraiser 
  • Bidrage med løbende kompetencer og viden ind i det relevante forsknings- og udviklingsarbejde, der foregår i det kliniske arbejde på RHN, herunder, når nye ideer skal kvalificeres, og evt nye projekter sættes i gang.
  • Deltage aktivt i styring, prioriteringer, processer og projekter der omhandler faglig udvikling på RHN, såvel mono- som tværfagligt.
  • Indgå i tæt samarbejde, bl.a. med kliniske specialister, specialeansvarlige, ledere og andre faglige kollegaer på RHN i udviklings- og forskningsopgaver.
  • Have fokus på implementering, når udviklings- og forskningsresultater skal implementeres i klinikken.
  • Være undersøgende på evidens af nuværende praksis – deltage i evt. evidens-udvikling af den nuværende, og tage del i videre udvikling af evt ny praksis, anvendt i neurorehabiliteingen på RHN.
  • Varetage og udvikle kontakten til universiteterne inden for neuropsykologi mhp. forskningssamarbejde, fælles Ph.d. projekter, rekruttering og undervisning 
  • formidle forsknings- og udviklingsprojekter 
  • Deltage aktivt i forskningsmiljøet på RHN 

Hvad har vi brug for?

  • Du er uddannet neuropsykolog, har forskningserfaring inklusiv en ph.d.-grad og er på lektorniveau.
  • Du er metodisk velfunderet og kan drive opgaver selvstændigt og indgå i team-samarbejde.
  • Du har stort kendskab til sundhedsdata og registerforskning.
  • Du har erfaring med vejledning.
  • Du formår at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper
  • Du er en dygtig formidler både skriftligt og mundtligt
  • Du er opsøgende og byder ind med dine kompetencer, hvor relevant
  • Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
  • Du er god til at lære fra dig og har en tålmodig og pædagogisk tilgang.

Der vil være løbende dialoger og støtte til prioritering af dine opgaver og der er gode udviklingsmuligheder inden for de områder du har særlige kompetencer indenfor. 

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra Jylland og Fyn. Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium. Læs mere om Hammel Neurocenter på http://www.neurocenter.dk

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, regionshospitalet Hammel Neurocenter

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Forskningsenheden, professor, overlæge dr.med. Jørgen Feldbæk Nielsen joerniel@rm.dk telefon 78419043 

Din ansøgning
Ansøgningsfrist mandag den 17. juni 2024 med forventet ansættelsessamtaler fredag den 21. juni


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Voldbyvej 15, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060089

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet