Vagtplanlæggerteam søges til Plejecenter Solhøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en ørn til at få kabaler til at gå op og god til at samarbejde? Er du grundig, vedholdende og god til multitasking?
Kan du arbejde struktureret, fremsynet og kreativt i krydspresset mellem ledelsesbeslutninger, medarbejdernes ønsker og akutte problemstillinger? Så er du måske én af vores to nye vagtplanlæggere, som kan starte snarest muligt eller senest den 1. maj 2024. Stillingerne er på 37 timer/uge eller timetal efter ønske.

Om jobbet og opgaven
Din primære opgave består i at udarbejde detaljerede døgndækkende vagtplaner, hvor der er overensstemmelse mellem personalets ønsker, driften og overholdelse af overenskomster.

  • Du vil blive ansvarlig for vagtplanlægningen for alle teams i plejen samt vagtplanlægning for køkkenteamet
  • Akut vagtplanlægning ved fravær, justeringer, akutte forespørgsler m.m.
  • Du hjælper og sparrer med kollegaer for at opnå bedst muligt resultat i opgaveløsningen
  • Du arbejder tæt sammen med ledelsen.

Ud over vagtplanlægning vil dine opgaver også være af administrativ og personalemæssig karakter, f.eks.:
  • Ferieplanlægning og afstemning
  • Indberetning af løn
  • Kende til eller tilegne dig viden om FOAs og DSR's arbejdstidsregler og overenskomst samt holde dig opdateret
  • Kende til eller tilegne dig viden om fagkompetencerne inden for ældreområdet
  • Planlægning af introduktionsforløb for nyansatte i samarbejde med ledelsen
  • Dialog med ledelsen om den aktuelle drift
  • Dialog med medarbejdere om vagter
  • Varetage akut opståede situationer i vagtplanlægningen
  • Indkaldelse af personale til akutdækning.

Din profil
  • Du sætter barren højt i forhold til at levere den bedst mulige vagtplan og har forståelse for sammenhængen mellem strategisk vagtplanlægning, økonomi og drift.
  • Du er uddannet inden for kontor eller det sundhedsfaglige område.
  • Du har en god ressourceforståelse og et godt overblik, således at der kan sikres holdbare løsninger i vagtplanlægningen.
  • Du drives af at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tæt dialog med samarbejdspartnere og ledelse er altafgørende.
  • Du kan omsætte skriftlig information til praksis, og du har gode kommunikative kompetencer f.eks. til at formidle arbejdstidsregler, overenskomster og konsekvenserne heraf for de øvrige medarbejdere.
  • Din arbejdsform er struktureret, analytisk og løsningsorienteret, og du kan overholde deadlines.
  • Du tåler talrige forstyrrelser i løbet af en arbejdsdag, og du er proaktiv og hurtig til at tilegne dig ny viden.
  • Du har flair for it – gerne med kendskab til KMD Opus Vagtplan, og derudover kan du dokumentere din erfaring med vagtplanlægning for store personalegrupper med forskellige uddannelsesbaggrunde, hvor overenskomster og arbejdstidsregler skal overholdes.

Om os
Plejecenter Solhøj er et stort plejecenter opført i 2019, der er beliggende i Hammel og består af 72 plejeboliger.

Personalegruppen er på ca. 130 medarbejdere inklusive afløsere. Gruppen består af sosu-personale, sygeplejersker, ernæringsassistenter, rengøringspersonale og ufaglærte. Derudover er vi uddannelsessted for mange elever og studerende.

Vi kan tilbyde
  • et spændende arbejde med tæt kontakt til medarbejdere og ledelse
  • en hverdag med fart over feltet og forskelligartede opgaver, hvor ikke to dage er ens
  • et ansvarsfuldt arbejde, hvor dine kompetencer vil blive anvendt både fagligt og personligt
  • fantastiske omgivelser i et levende hus
  • gode offentlige transportmuligheder.

Vi ønsker at ansætte to vagtplanlæggere, som skal have hver deres opgaveområde, men med tæt samarbejde og dækning af hinanden ved ferie og lignende.

Hvis du vil vide mere
Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du er velkommen til at kontakte leder Mette Fleron, tlf. 60 24 19 84.

Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansættelsesproces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 21. marts 2024.

1. samtale afholdes mandag den 25. marts 2024. De kandidater, der går videre til 2. samtale, kan forvente, at der skal løses en case mellem 1. og 2. samtale. 2. samtale afholdes onsdag den 27. marts 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Solhøj, Dommerparken, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001706

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet