For første gang i årevis flytter der flere fra Aarhus Kommune end til kommunen.
Århusianerne vælger at flytte til de omkringliggende kommuner i stedet for at blive boende i smilets by. Men det kan godt gå hen og give nogle udfordringer i fremtiden.
Hele 1801 personer flyttede i 2021 fra Århus Kommune til Favrskov Kommune. Det viser talende fra Danmarks Statistik.
Det er vigtigt for kommunerne, at tilflyttere kommer løbende og ikke i store mængder ad gangen. Det kan nemlig give boligproblemer, hvis der et stort antal tilflyttere på en gang. Favrskov Kommune vurderer at omkring halvdelen af de nye byggegrunde, der ligger i kommunen er gået til tilflyttere fra Århus.
Men et af de helt store udfordringer, der kan opstå i forbindelse med nye tilflyttere er på pasningsområdet. Det kan i nogle kommuner være svært at finde pladser til de små nye tilflyttere.
Men Favrskov Kommune har på nuværende tidspunkt ikke problemer med at følge med tilstrømningen af nye borgere til kommunen.
Hvilke kommuner flyttes der til?
Nedenstående kommuner er de 10 mest populære at flytte til, hvis man kommer fra Århus Kommune:
- København: 2.588
- Skanderborg: 2.401
- Favrskov: 1.801
- Silkeborg: 1.636
- Syddjurs: 1.490
- Horsens: 1.399
- Randers: 1.178
- Aalborg: 978
- Vejle: 879
- Odder: 848
Kilde: Danmarks Statistik