Er du passioneret omkring blomsterbinding, pileflet, musik, håndværk, udeliv, naturformidling, kunst eller noget helt andet? Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med hukommelsesproblemer eller let demens?
Så er det måske dig, vi søger som frivillig i vores dagtilbud i kolonihavehuset Lykkebo i Hadsten. Dette er en unik mulighed for at bruge dine færdigheder til at berige livet for dem, der har brug for det mest.
Kom og hør mere om dette fantastiske tiltag mandag den 22. april kl. 14.30 i vores kolonihavehus i Granholt Haveforening nr. 48, 8370 Hadsten.
Vi byder på kaffe, the og kage. Husk at tilmelde dig senest den 19. april på 21 62 50 72.
https://favrskov.dk/nyheder/demensindsatsen-inviterer-til-info-moede-frivillige