Det er nu muligt at tage en PCR-test uden at bestille tid i Hammel. Det kan du gøre ved et af test stederne i Hadsten eller Hammel. Det anbefales dog stadig, at man bestiller tid, da du på den måde kan være sikker på at undgå kø.
Fra d. 1. juli har Region Midtjylland nu gjort det til en mulighed at få taget en PCR-test uden at du behøver at tænke over at få taget en hurtigtest først eller at bestille tid i Hammel. Det vil sige, at du ikke behøver at gøre noget inden du tager hen til test stedet og får taget din PCR-test.
”Region Midtjylland har fra 1. juli gjort det muligt at blive PCR-testet uden at man skal bestille tid. Det gælder også i Favrskov Kommune, hvor du kan blive PCR-testet i kulturhuset Sløjfen i Hadsten og kulturhuset InSide i Hammel.” Sådan oplyser Favrskov Kommune på deres hjemmeside.
Det anbefales dog stadig, at man bestiller en tid inden man tager en PCR-test, da man på travle dage kan risikere at stå i kø eller slet ikke at nå ind og få testen, hvis man ikke har bestilt tid. PCR-testen uden tidsbestilling er blevet en mulighed, fordi test stederne nu har så mange ledige tider, at man forventer at kunne teste alle, uanset om der er bestilt tid eller ikke.