Helte fås i mange størrelser, og heldigvis er der mange af dem! I Thorsø går Kristina rundt og ligner en helt almindelig kvinde, mor og parcelhusejer – og så er der lige den detalje, at hun i efteråret vandt VM i 3D-bueskydning med sit hold.
3D-bueskydning er den form for bueskydning, hvor man skyder efter naturtro dyr i skumplast i terræn.
Kom forbi Hammel Bibliotek lørdag d. 4. marts kl. 11-12 og hør om en crazy tur med 4 voksne i en tætpakket bil til Terni i Italien, hvor holdet startede med at slå amerikanerne ud i første kamp – og så var pilen sat mod guldet!
Der er gratis adgang, og det kræver ikke nogen billet.